Gode råd

HJEMMELAVEDE LEVERBIDDER:

1) 1 hel svinelever koges til den er fast
2) Skæres i bidder af passende størrelse
3) Tørres i varmluftovn ved 100 grader i ca. 2 timer til de er helt
tørre
4) Kan fryses hvis de ikke skulle være gennemtørre.


HJEMMELAVEDE HUNDEKIKS:
Hundene elsker dem og de er samtidig sunde.

2 dl. Oksebouillon
4 dl. Kogende vand
6 dl. Rugkerner
8 æg
300 g. hvedemel
ca. 13 dl. Havregryn

Alt røres sammen (- er æggene store, skal der lidt mere mel i.)
Dejen æltes og trilles til kugler på størrelse med en to-krone.
Bages på bagepapir ca. 1 time ved 180 grader.
Sluk ovnen og lad hundekiksene hvile ca. 1 time.


HVORFOR SPISER NOGLE HUNDE SMÅSTEN:
Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle hunde spiser sten. Det må betragtes som en dårlig vane, det er ikke fordi hundene forsøger at kompensere for noget, de mangler.
Nogle hunde starter på at spise sten, mens de er hvalpe, hvor de undersøger verden ved at smage på den og derfor kommer til at sluge stenen.
Andre – typisk de apporterende jagthunde – kan have en så kraftig trang til at have noget i munden, at de samler hvad som helst op og derfor kan komme til at sluge mindre sten.
Nogle hunde spiser sten pga. manglende aktivering, andre frustration over et eller andet – det kan også være frustration i henhold til understimulering.
Det kan være vanskeligt at komme problemet til livs.
Det bedste du kan gøre er at undgå, at hunden får adgang til småsten og irettesæt hunden, hvis den samler stenen op.
Hvis den gør det pga. manglende aktivering kan det hjælpe at give hunden nogle opgaver - ikke i dette tilfælde fysisk udfoldelse (dvs. det vil ikke hjælpe at cykle eller løbetræne med hunden eller kaste pind/bold og den slags), men derimod mental aktivering.


ANGSTE HUNDE:
Hvis hunden ofte løber rundt og rundt i hundegården el. lign. indhegning og samtidig bider sig selv i halen, kan det være fordi, at den er angst.
Den kan blive angst fordi, den har en masse energi og gerne vil arbejde, men ikke kan komme til det.
Det er misforstået at tro, at en hund skal luftes i en hundegård ligesom størrelsen på en hundegård er urelevant, da det ikke er her, hunden skal luftes.
Den skal bare have et sted, hvor den kan gå ud og besørge sig og måske ligge og nyde vejret.
Det er meget vigtigt, at du virkelig får brugt din hund.


TIDLIGERE OG TÆTTERE TILKNYTNING:
For at fremskynde tilknytningen til en ny lille hvalp er det en god ide, at sove sammen med den de første dage.
De fleste hunde vil elske at få lov til at ligge i sengen med sin nye fører, men blot med en kasse i soveværelset kommer man langt.
Der er også nogle, der lægger sig på en madras i fx gangen sammen med hunden, da det kan være her, den skal opholde sig.
Hundens første nætter - og dage sammen med sin nye familie er ofte de vigtigste.


CYKLING MED HUND:
Det er en rigtig god ide at cykle med sin hund af og til.
Før man begynder at cykle med sin hund, skal den være færdigudviklet, da det ellers kan være for hårdt for leddene.
Inden du begynder den egentlige cykling med hunden, så sørg for, at hunden er tryg ved selve cyklen - dvs. at den har vænnet sig til cyklen og til at være på siden af den. Du starter med at trække med cyklen med hunden gående i snor ved siden af.
Start med små ture og ture, hvor der er ro og fred.
Cykel ikke når det er alt for varmt eller alt for koldt, da det er meget belastende for hunden.
1 - 2 ugentlige ture ved siden af cyklen er oftest nok, da man skal huske på, at hunden bliver i bedre og bedre form og derfor med for meget cykling vil have behov for længere og længere ture for at opnå samme stimulans.


SUPER GOD OG SUND HJEMMELAVET MAD TIL HUNDEN:


Bland lige dele af:

Hakkede rå oksehjerter
Revne rå gulerødder
Franskbrød skåret i små tern.

Frys det ned i fx en "leverpostejsform".

Det er en fantastisk sund blanding for din hund og den vil med garanti elske det.
(Kan købes færdiglavet på Kennel Klitgaard.)





REAGER PROMPTE PÅ DOMINERENDE OPFØRSEL:
Reager´ prompte, hvis hunden viser en dominerende opførsel i form af ridebevægelser eller knurren.
Af eksempler på dominansopførsel er fx den ofte fejlvurderde "ridelyst", hvor hunden omklamrer benet på den person, som den vil "teste" og den foretager bedækningsbevægelser.
Denne opførsel har intet med "en misforstået parringsakt" at gøre og ses ikke kun hos hanhunde.
Derimod præsenterer hunden sin dominansfølelse og det må under alle omstændigheder ikke tolereres.
Den starter ofte disse unoder med de svageste i familien, som ofte er børnene.
Du må i disse situationer omgående gribe ind og med et højt "nej", som stopper hunden. Såfremt du kan kommandere hunden dæk, så anvend denne kommando.
Reagerer hunden stadig ikke, så straf den med en øjeblikkelig adskillelse af kortere varrighed.
Efter irettesættelse bør hunden om muligt udsættes for den samme situation og omgående belønnes, hvis den bærer sig korrekt ad.
Efterfølgende er en forsoning meget vigtig med henblik på det sociale forhold.


UNDERSTREG DIN POSITION SOM FLOKFØRER MED JÆVNLIGE ØVELSER:
Der findes en del øvelser, hvormed man kan understrege sin position som flokfører og i givet fald modvirke hundens dominans-optræden.
Start tidligt med at "lege" disse øvelser med hvalpen/hunden.

A.) Grib omkring hundens snude med flad hånd ovenfra, når du fx alligevel går forbi hunden.
Det efterligner det kærlige, irettesættende bid af højere rangerende flokmedlemmer om den underordnede hunds næseryg og er en god måde at fastslå på, hvordan rangforholdene er fastlagt.

B.) Hvis din hund er i tvivl om dens position, så få den til at lægge sig på ryggen. Hunden skal blive liggende, til du bestemmer, den må gå. Om nødvendigt, så vælt den tilbage på ryggen. At ligge på ryggen og forsvarsløs blotte den sårbare bug er en stor tillidserklæring fra hundens side.


SYNLIGE, ELASTISKE HALSBÅND:
Det er altid godt at bruge et halsbånd, der gør hunden meget synlig og især under selve jagten.
Hvis hunden evt. går i en grav, synes vi, det samtidig er en fordel at bruge halsbånd, hunden selv kan frigøre sig fra (elastisk). Herved kan hunden ikke sætte sig fast under jorden i evt. rødder fra store træer.
På de elastiske, selvlysende halsbånd, vi bruger, står der fx vores mobil nr. i tilfælde af, at en´ eller anden skulle tage hunden op.
Se mere under menupunktet: "Køb og salg" her på hjemmesiden.


















FORKLARING PÅ HVORFOR HUNDE SPISER GRÆS:
Jeg (D.) læste for mange år siden en artikel i et dyreblad, som lå hos dyrlægen og hæftede mig ved en bestemt artikel om, hvorfor hunde spiser græs. Jeg havde på dette tidspunkt min første tysk jagtterrier og det må mildt sagt siges, at hun var glad for græs og netop derfor kan jeg huske det paradoksale i artiklen: At hunden som hører til kødædere ikke må få for meget kød. Det kan de ikke tåle.
Kødædere kan kun omsætte celluloseholdige fødemidler efter kogning og mange af os hundeejere har da også oplevet at fx rå radisser, gulerødder og majs mv. stort set kommer ufordøjet gennem en hunds tarmsystem.
Men hvorfor spiser hunde så af og til græs? Der har sikkert været mange meninger om årsagen til hundens græsspisning, men i artiklen stod der, at de gjorde det, enten fordi de godt kan lide smagen af frisk græs, eller også fordi de har ondt i maven. Mange hundeejere har ofte set, at hunden går ud og spiser græs og så brækker den sig.
Det menes, at det ubehag og den kvalme, hunden har i forbindelse med en akut mavekatar, kan udløse en trang til at spise græs. Her er altså tale om en lidelse, som i sig selv medfører, at hunden brækker sig. Hunden får så trang til at spise græs, og det udløser yderligere brækning. Der er med andre ord ikke tale om, at den spiser græs for at brække sig, for den brækker sig alligevel.
Der er derimod tale om en ganske ubevidst handling udløst af kvalme el. lign. Helt tilfældigt udløser det at hunden spiser græs samme mekanisme (brækning) som den til grund liggende lidelse.
Men der er også hunde, der spiser græs - simpelthen fordi det smager godt. De har ikke dårlig mave, men kan alligevel godt brække sig - især hvis de spiser for meget, for græs er nu engang en unormal bestanddel i en hundemave. Man hører ofte, at hunde spiser græs, fordi de mangler "noget". Det er imidlertid ikke rigtigt.
Hunde kan kun registrere mangel på ganske få ting:
De kan registrere mangel på føde, hvilket viser sig i form af sult og de kan registrere mangel på væske, hvilket viser sig i form af tørst. De kan også registrere mangel på salt og vil ofte få salt ved at slikke på vores hud eller på vægge m.m. Mangel på andre ting såsom kalk, vitaminer etc. kan hunden ikke registrere.
Kort sagt: Hvis din hund gerne vil spise græs, behøver det ikke være, fordi den er syg. Det er heller ikke, fordi den mangler et eller andet næringsstof. Den kan sikkert bare godt li´ det.


OVERFODRING:
Hvem vil ikke være god mod sin hund, både ved at give den gode sager og oveni masser af godbidder evt. i forbindelse med træning?

Det er misforstået godhed at overfodre hunden. Alt for mange hunde slæber desværre rundt på alt for mange kilo. – og hvem gør ikke det?
Det er netop her ”kæden ryger af”, for vi er alt for hurtige til at sammenligne hundens vægt med vores egen!
Hvem kender ikke udtrykket: ”Den skal se sådan ud” eller ”den har altid set sådan ud” osv.
Man vænner sig simpelthen til, at hunden ser sådan ud!
Der er bare det at sige til det, at der er stor forskel på, om vi vejer fx 2 -3 kg. for meget eller om en tysk jagtterrier med en idealvægt på 10-12 kg. Vejer 2 -3 kg. For meget. Det er nemlig mange procents overvægt for sådan en lille hund!
Hundens bevægeapparat er ikke skabt til at bære rundt på en masse ekstra vægt og der kan vise sig følger med helbredsproblemer fx slidgigt, åndedrætsbesvær, hjertesygdomme, sukkersyge, hudproblemer m.m.

















Billedet til venstre:
Sådan skal det se ud. Der skal være talje.

Billedet til højre:
Sådan skal det helst ikke se ud. Det er lige før, det hele "går i et".
- men det kan være meget værre.

Pas derfor på med de ”gode sager”. Godbidderne. Forkert fodertype, der ikke passer til hundens alder, type og aktivitetsniveau. Mangel på motion mv.


GODBIDDER:
Godbidder er der som udgangspunkt ikke noget galt i, enten i forbindelse med træning eller bare dagen igennem – blot skal man huske, at regne dem fra den daglige ration af foder.
Hvis godbidderne gives som belønning i forbindelse med træning hver gang, hunden har gjort noget godt eller rigtigt bliver det imidlertid forkert.
Hunden skal nemlig synes, at det er dig, det er sjovt og godt at være sammen med og gøre noget for. Hunden skal ikke blot gøre noget for at få en godbid.
Så derfor: Brug godbidderne med omhu og lad hunden gøre noget for dig uden altid at den forbinder det med godbidder. Brug ros istedet, klap og kærtegn. Brug lys og høj stemmeføring, da hunden forbinder stemmebrugen med ”godt” eller ”skidt”.


GODBIDDER PÅ EN LEGENDE, STIMULERENDE OG MOTIONERENDE MÅDE:
Skyl en ½ l. Sodavands plasticflaske, fjern alle etiketter og lav et lille hul i den, så der lige akkurat kan komme en godbid eller hundepille ud.
Fyld flasken halvt op med godbidder/hundepiller og skru låget godt på. Når hunden leger med den vil den hurtigt finde ud af, at den kan få maden ud af flasken. Den vil samtidig blive stimuleret både psykisk og fysisk.


BRUG FÅ KOMANDOER:
Man skal lytte til sin hund, kunne aflæse sin hunds kropssprog og korrigere hunden med så få komandoer som muligt.
Brug bl.a. ord som: JA, NEJ, DYGTIG, PÅ PLADS, VÆRSGO´, KOM, FRI, SIT og HUNDENS NAVN.
Hunden bliver naturligvis forvirret, hvis du bruger flere udtryk, som betyder det samme.
Fx.: Først siger du måske ”sit”, når hunden ikke gør det, siger du ”sæt dig”, den gør det stadig ikke og du siger så irriteret ”sæætttt diiiggg” inden du måske vredt beorder hunden ”dæk”.
Så er forvirringen total!
Husk hele tiden at være klar og tydelig overfor hunden, så vil det hele gå meget lettere.


BEKRÆFT IKKE HUNDEN I, AT ”VERDEN ER FARLIG:”
Overdreven pylren evt. i forbindelse med at hunden er blevet bidt på gravjagt kan medvirke til, at den aldrig helt kommer over det.
Opmuntre istedet hunden og fortæl den, at den har været dygtig, gør den glad, sig evt.: ”nej – se der hva´ er det” el. Lign. - og dermed lade hunden opleve, at den ikke tager skade af at undersøge noget nyt. Begynd ikke at bære rundt på hunden, medmindre den da slet ikke kan gå!


ANGSTE HUNDE BLIVER OFTE MISFORSTÅET:
Mange gange bunder en hunds evt. aggressive adfærd i utryghed eller angst. Det kan være mange forskellige ting, der kan gøre den bange og hunden bliver ofte forkert opfattet som aggressiv ved dens adfærd overfor den eller de ting, der gør den utryg.
Det værste man her kan gøre er, at skælde den ud eller straffe den. Man skal istedet arbejde på at gøre hunden tryg ved situationen.


LEGETØJ TIL HUNDEN:
Man kan købe sig fattig i legetøj til hunden. Plasticlegetøj til hunden er efter vores mening en helt unødvendig udgift og kun til gavn for forhandleren.
En træpind, en gammel sok, sko eller fx et reb med en knude på er længe nok.


TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER