Hvalpeopdræt
Vores hvalpe sælges naturligvis med DKK, FCI (Federation Cynologique Internationale) OG NORDISK KENNEL UNION godkendt stambog.

HVALPE TIL SALG 2010:Vi får taget prøver af bl.a. sædkvaliteten på vores hanner før de evt. skal parre tæverne og vores dyrlæge laver naturligvis et sundhedseftersyn på hvalpen, før den forlader Kennel Klitgaard. Vi kan få lavet en såkaldt "prøveparring"/"Parrungsplanung" ved en evt. parring, for de som ønsker at se de skønnede "alvsværdital" for det pågældende hvalpekuld.
En hvalp fra Kennel Klitgaard koster 8.000,- kr. + moms.
Har du tidl. købt hund på Kennel Klitgaard giver vi dig naturligvis rabat.

Vores hvalpe får eukanuba hvalpefoder.
Til de voksne bruger vi KLITGAARD FULDFODER KLIK HER
AKTUELLE HVALPEKULD 2010:
- "KLITGAARD SUSSIE" ER PARRET MED "KLITGAARD ROCKY" OG HVALPE FORVENTES FØDT MIDT I SEPTEMBER MÅNED, 2010:
Klitgaard Sussie er helt unik. Hun var i en alder af kun 5 ½ mdr. færdigtrænet i træningsgraven, hvilket er helt usædvanligt. Hun er skarp og charmerende på samme tid - slet ikke til at stå for!
Det er vores "Klitgaard Rocky", der er far til dette kuld. Han er helt suveræn - både jagtmæssigt, familiemæssigt og eksteriørmæssigt! - Virkelig en ener´!
Se nærmere beskrivelse af "Klitgaard Sussie" og "Klitgaard Rocky" under menupunktet: "Kennel Klitgaards hunde"
Kontakt os allerede nu, hvis du er interesseret i en hvalp efter "Klitgaard Sussie" og "Klitgaard Rocky".
HVIS DU GERNE VIL HAVE TILSENDT EN DVD, HVOR DU KAN SE, VI GRAVTRÆNER "KLITGAARD SUSSIE" FOR FØRSTE GANG, SÅ KONTAKT OS!
HUN ER UHYGGELIG SKARP OG STARTEDE MEGET TIDLIGT. HUN ER SAMTIDIG EN MEGET, MEGET KÆRLIG FAMILIEHUND

"Klitgaard Sussie" er parret med "Klitgaard Rocky"
- Følgende tæver bliver parret næste gang, de kommer i løbetid:
ZITA OG FRIGG
Det vil blive "Klitgaard Elvis", der skal være far til begge kuld. Elvis er uden tvivl en´ af Danmarks skarpeste jagtterrierer med en umættelig jagtlyst.
Se nærmere beskrivelse af "Zita", Frigg" og "Klitgaard Elvis" under menupunktet: "Kennel Klitgaards hunde"
Kontakt os allerede nu, hvis du er interesseret i en hvalp
N.B.
Til de, der allerede er skrevet op: I hører fra os, så snart vi har en hvalp til jer ;-)
INDEN DU KØBER HVALP, BØR DU ALTID UNDERSØGE HVOR MANGE HVALPE DEN PÅGÆLDENDE TÆVE HAR HAFT
I DKK´S ETISKE ANBEFALINGER FOR OPDRÆT STÅR BL.A:
”En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet. En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring".
Spørg opdrætteren om, hvor mange kuld den pågældende tæven, du evt. ønsker hvalp efter har fået og hvor gammel hun er.
Dansk Kennel Klub er altid flinke til at hjælpe evt. hvalpekøbere med at finde ud af, hvor mange hvalpekuld den pågældende tæve - du evt. påtænker at købe hvalp efter - har fået.
Du kan også søge oplysningerne på DKK Hundedatabasen, hvor der er adgang til informationer, som DKK har registreret omkring de stambogførte hunde i Danmark.
Klik her for at komme videre til Hundedatabasen
Gå ind i "DKK Hundedatabasen" og tryk evt. "avanceret søg", hvis du kun kender navnet på hunden og ikke har DKK´s reg. nr. - Vælg racen tysk jagtterrier og skriv navnet på hunden.
- Du kan her på vores hjemmeside løbende følge med i, hvilke hvalpekuld vi har på kennelen eller påtænker at lave.
Du kan ligeledes løbende se billeder, når vi har hvalpe og husk, at hos os kan du få både han og tæve at se til netop det kuld, du evt. kunne være interesseret i en hvalp efter.
Du kan ligeledes se både hannen og tæven arbejde i vores træningsgrav, så du ved selvsyn kan se, de virkelig duer´.
Der er allerede nu flere, der er skrevet op til enten en hvalp, en færdigtrænet tysk jagtterrier eller en "videreformidlingshund" - så kontakt os endelig for yderligere information vedrørende vores næste hvalpekuld og/eller bestilling, så du kan komme i betragtning.
Vores hvalpekuld bliver enten født i "et føderum", som er en del af vores stuehus eller i jagtstuen, hvis det er udenfor gravtræning/gravoplæringssæsonen. Vi har ligeledes mulighed for at lade de tæver, der gerne vil, føde udenfor i et specielt bygget "fødehus" med indbygget griselampe. Nogle tæver vil gerne være mere sig selv end andre og vi tager altid individuelle hensyn, så tæverne får de absolut optimale betingelser, når de skal føde deres hvalpe.
Under den første del af opvæksten lytter hvalpene til stille musik fra en radio, der spiller døgnet rundt.
Det skulle ifølge hundepsykologer virke beroligende.
Vi tror da også på, at hvalpene har godt af - ind imellem - at høre forskellige lyde og menneskestemmer såsom musik og fx radioavis.
Det er ofte altafgørende og meget, meget vigtigt, at hundene vokser op med de rette betingelser.
Hvis hundene fx. vokser op i forkerte omgivelser, kan de simpelthen blive nervøse.
Denne form for nervøsitet kan dog normalt afhjælpes ved at behandle hunden fornuftigt, men lider hunden af medfødt nervøsitet, vil den som regel være plaget af det hele dens liv.




Så snart vores hvalpe er gamle nok - og vejret tillader det, kommer de op i træningsgraven først nogle få timer - senere længere tid af gangen. Der er hundehuse med halm - men de fortrækker ofte at ligge i gangene til træningsgraven.
Vores forskellige hvalpekuld har derfor altid mulighed for at lege i træningsgraven.
De bliver ret tideligt helt trygge ved at løbe i de mørke gange, hvor de nyder at trille ned i "springet" for derefter at kravle op igen.
Ved at få lov til at gå i gangsystemet i træningsgraven, er vores hvalpe fortrolige med det længe inden gravtræningen/gravoplæringen starter omk. 6 måneders alderen.
Nogle gange lukker vi ræven i - uden dog at træne, men så lærer hvalpen lugten og måske lyden af ræv at kende.

Amanda og et af hendes hvalpekuld sover middagssøvn.
Det er vigtigt at give hvalpen indholdsrige og varierende oplevelser da de tidligste erfaringer kommer til at betyde meget for hundes voksenalder.
VI SÆLGER TIL JÆGERE
Den tyske jagtterrier er en aktiv jagthund og derfor sælger vi til jægere.
Vi har kun gjort to undtagelser og det var til familier, der enten boede på landet og gik rigtig meget i naturen eller gik rigtig meget op i agility/træning.
Vores tæver skal ikke være "fødemaskiner", så derfor laver vi kun 3 - 4 kuld på en´ tæve i hele dens levetid.
Når du vælger din hvalp her på Kennel Klitgaard, kan du være sikker på, at der er blevet brugt rigtig mange timer på hvalpen. Flere timer dagligt er hvalpene i menneskehænder.
Vi kører bl.a. ture med hvalpene, så de langsomt - men sikkert - også vænner sig til det.
På billedet er det Dinne, der er ude at køre en tur med "Klitgaard Theis".
Hvalpenes byttedrift og rovdrift stimulerer vi bl.a. med rå kødben, råt kød, træning med bl.a. vildt og skind o.m.a.
Hvis man skal ud og købe sin første hund, kan det være svært skelne imellem, hvornår man står over for en seriøs opdrætter og hvornår det er en useriøs af slagsen.
Et godt råd er her altid at kigge på hvalpenes tilstand.
De skal være rene og pæne, og de skal have klare, sunde øjne.
Kig ligeledes på omgivelserne og bed om at få at se, hvor hvalpene opholder sig.
Det er altafgørende, at hvalpene har fået oplevelser og indtryk - tilpasset netop deres temperament og sind i løbet af deres opvækst.
Det er helt misforstået at tro, at prægningen først starter, når du køber din hvalp som 8 uger gammel.
Hygiejnen er naturligvis helt i top - herunder også forholdene, hvor hvalpene går, da det også er af stor betydning for deres velbefindende. De må fx aldrig gå i træk - det er der for øvrigt ingen dyr, der har godt af.
De får det allerbedste at spise og flere forskellige ting af gangen, så både vitamin, protein, fedt, fiber, og kulhydratbehovet er dækket. En hvalp skal fx ikke have så mange kulhydrater som en voksen hund, men den skal derimod have mere protein og fiber.
De har naturligvis altid frisk vand. De får bl.a. noget for, at pelsen udvikler sig som den skal og bl.a. bliver strid, blank og flot m.m.
Vores hvalpe får alle fra de er ca. 3 - 4 uger gamle rå kødben ganske som vores voksne tyske jagtterrier gør det.
Det styrker deres bytte - og rovdrift, styrker deres tænder og tandkød, holder tandsten væk og aktiverer dem.
Det er vigtigt, at de er rå og så kan det være både griseben og okseben.
I en tidlig alder skal hvalpen lære betydningen af kommandoen "NEJ". Kommandoen skal gives med fast og bydende stemme, og hvis der gives nogen form for fysisk irettesættelse, skal det skal samtidig med kommandoen. Denne kommando er meget vigtig og det vil vise sig nødvendigt at bruge den fra tid til anden under hundens opdragelse, ja, gennem hele hundens liv.
Det er i almindelighed tilstrækkeligt blot at afrette hunden ved brug af stemmen.
Vi mener, der er vigtigt at bruge den nødvendige tid på at finde ud af, hvilke behov en hvalpekøber har.
Det er vores mening, at hvis vi lytter til, hvad det er jægeren/familien vil bruge hunden til og hvilke behov familien har som helhed - er det givet godt ud i kraft af, at vi kan finde den helt rigtige hvalp til den enkelte familie.
Det har endda - i få tilfælde vist sig - ved blot at spørge ind til det, at det slet ikke var en tysk jagtterrier, der ville passe bedst til enkelte jægere/familier.
Det gælder ikke bare om at få solgt nogle hvalpe! Man kan ligeså godt være ærlig, for ellers får man bare en ulykkelig familie i telefonen 1/2 år efter og en hvalp tilbage, der har fået en svær og måske uoprettelig start på livet.
Hvis vi skønner, at en familie fx ikke magter den store opgave det er, at få en hund, ja så er det bedst både for hunden og familien, at handlen ikke bliver til noget.
Selvom det er en svær situation at skulle fortælle en famillie det og være så hudløs ærlig, er det i sidste ende bedst for alle parter.

Vi synes, det er utrolig vigtigt, at hjælpe vores hvalpe og deres nye ejere godt fra start. Vi indbyder bl.a. til forskellige arrangementer og gør meget ud af, at forklare folk, at de stort set kan ringe døgnet rundt og at der ikke findes ”dumme spørgsmål”.
Vi er aldrig længere væk end telefonen!


Vores "Laikas" sidste kuld hvalpe i hendes levetid. Hvalpene blev født d. 12. oktober, 2008.


Laikas hvalpe her i træningsgraven for at lege lidt:
Klitgaard Scott, Klitgaard Speedy, Klitgaard Sussie, Klitgaard Stefanie, Klitgaard Stella, Klitgaard Sofie og Klitgaard Sille


Vores "Amandas" sidste kuld hvalpe i hendes levetid. Hvalpene blev født d. 14. oktober, 2008.


Amandas hvalpe her med Dinne på besøg på Staby Skole:
Klitgaard Theis, Klitgaard Tøs, Klitgaard Trille, Klitgaard Tikka og Klitgaard Tinka
BABYTRÆF:
Vi inviterer altid alle vores hvalpekøbere til ”Babytræf”, når hvalpekuldet er ca. ½ år gamle og begynder her så småt gravtræningen af hvalpene - 98% af vores hvalpekøbere benytter sig af tilbuddet.
Se og læs meget mere under menupunktet: "Babytræf" her på hjemmesiden eller
Klik her for at komme videre til menupunktet BABYTRÆF
En velfungerende og velopdragen hund er en ubeskrivelig stor glæde for såvel hundens menneskefamilie som for omgivelserne. I sidste ende, har hunden også meget mere ud af, at den ved, hvordan dens mennesker vil have det, for så kan den komme med ”overalt” – hvorimod en hund, man ikke kan styre, ofte kommer til at blive hjemme/stå længere tid i hundegården, fordi man netop ikke kan styre den.
Rigtig mange problemer kan undgåes ved at hvalpene bliver ordentligt socialiseret fra start. Det er for det første opdrætterens opgave og dernæst hvalpekøberen. I løbet af hundens første 12 leveuger gælder det om at få den præget ordentligt: At man får den præsenteret for omverdenen og giver den en masse gode oplevelser og gode indtryk. Hundens første 12 uger er at sammenligne med hele vores barndom. De uheldige indtryk, vi får her kan ikke ”slettes” og forfølger os resten af livet – det gælder også for hunden!
Hvalpene skal med ud i verden! De skal langsomt og under trygge forhold møde andre mennesker, børn, andre hunde, gågader, markeder, biler, radioer, skud, støvsugere, køer og andre dyr, plastikposer osv. Osv.
De skal også vænnes til den almindelige håndtering såsom at få tjekket tænder, poter mv., så de accepterer det og er trygge ved det.

ÅRETS TYSKE JAGTTERRIER 2006
"Klitgaard Harry" - ejet af Karsten Iversen, Kennel Skadbak blev årets tyske jagtterrier, 2006.
(Klitgaard Harry er desværre død december 2008)
"Klitgaard Harry" var en hvalp efter vores Freja og vores Buller.

ØRETATOVERING ELLER CHIP:

Hvalpe fra Kennel Klitgaard er i mange år blevet øretatoveret. Man har kunnet vælge, om man ville have hvalpene øretatoveret el. mikrochippet. Vi har gennem alle årene brugt en meget dygtig tatovør, med mange års erfaring, som lavede begge dele.
Pr. 1. Juni, 2009 bliver alle hvalpe fra Kennel Klitgaard chipmærket pga. nye regler, der træder i kraft juni 2011.
Billedet:
"Klitgaard Stefanie" tatoveres
C20708
( Bogstavet "C" betyder år 2008)
ØRETATOVERING:
Fordelene ved øretatovering er, at tatoveringen er umiddelbar synlig og herved hurtig læsbar. Den øretatovør vi bruger, laver nogle meget tydelige tatoveringer. Øretatoveringer kræves desuden af visse Tyske specialklubber og så er den betydeligt billigere end mikrochippen. Af ulemper ved øretatovering er, hvis øretatovøren ikke er dygtig, kan det være, at tatoveringen ikke er så holdbar og der er ingen garanti for entydighed. Tal/bogstaver kan ændres og det er lidt mere smertefuldt.
MIKROCHIP:
Fordelene ved mikrochip er, at det er lidt mindre smertefuldt og her er der garanti for entydighed. En mikrochip er umulig at ændre og der er færre fejlmuligheder. Fra år 2011 bliver mikrochip obligatorisk ved rejse i EU og det bliver med mikrochip nemmere at finde ejer i EU. Af ulemper ved mikrochip kan nævnes, at den ikke er umiddelbar synlig og kun er læsbar med en scanner.
Mikrochip anerkendes ikke af visse Tyske specialklubber. At få mikrochippet hvalpene er dobbelt så dyr som tatovering.
De chips hundene får i Danmark er ISO-godkendte. Der er enkelte lande som ikke bruger ISO-godkendte chip, men det er meget få.
(ISO - betyder international certificering system, altså et internationalt kvalitets system)
Vi bruger en "Galaxy microchip reader" til at tjekke chippen, inden hvalpen forlader Kennel Klitgaard. Den kan læse alle elektroniske identifikation-microchips af FDX-B typen - svarende til ISO standard 11784/85.

Microchippen ser således ud
INDAVL/LINIEAVL: *
Begrebet indavl defineres som:
“avl mellem individer, der er tættere beslægtet end racens gennemsnit”.
Dvs. I nogle racer vil parring af to hunde med fælles oldeforældre være indavl - i andre ikke.
Definitionen på linieavl er: “Parring af dyr på en sådan måde, at afkommet bliver stærkt beslægtet med en bestemt fælles ane”.
Ofte drejer det sig om en hanhund, men der kan også drives linieavl på tæver. Det er vigtigt at understrege, at linieavl også er indavl - og derfor medfører de samme ulemper som beskrives under indavl.
Graden af slægtskab mellem forskellige individer angives som regel i procent. Tallet siger noget om sandsynligheden for at genfinde et gen fra forfædrene hos afkommet. F.eks. får afkommet altid 50% af generne fra sin far, og 50 % fra sin mor. Sandsynligheden for at genfinde et gen fra en af forældrene hos afkommet, og dermed slægtskabet, er derfor 50 %.
Argumentet for at bruge indavl er ofte, at man ønsker at stabilisere bestemte egenskaber i racen.
Ved en parring mellem beslægtede individer har opdrætteren nemlig ofte større mulighed for at forudsige udfaldet. Dette er en følge af at antallet af forskellige gener reduceres – dvs. en del af den genetiske variation går tabt.
Når man parrer nært beslægtede individer, stiger sandsynligheden nemlig for at afkommet modtager det samme gen fra både sin far og sin mor.
lndavl skaber ikke defektgener, det bringer dem bare frem i lyset, hvis de allerede er skjult tilstede i populationen.
Det skal her pointeres, at indavl ikke er for nybegyndere! Forudsætningen for at have succes, er at man virkelig kender sit avlsmateriale. Det er vigtigt at man kender individernes baggrund - deres fordele, og ikke mindst deres ulemper. Det man ønsker er jo at fordoble de positive egenskaber.
* Uddrag fra materiale fra DKK´s hjemmeside. www.dansk-kennel-klub.dk

Vores dyrlæge laver naturligvis et sundhedseftersyn på hvalpen, før den forlader Kennel Klitgaard.
Her er det "Klitgaard Quick", der er solgt til Norge
HUNDEREGISTER:
Glem ikke at underrette Hunderegisteret om flytning og nye telefonnumre.
Det kan være vanskeligt - måske umuligt at finde dig, hvis din TJTér forsvinder.
Husk derfor at underrette de forskellige registre, når tlf. og adresse flyttes.
FØDEKASSEN:
Mindst en uge og gerne 14 dage før fødslen vil det være klogt at sørge for en passende fødekasse til tæven. Den skal være så stor, at hunden kan bevæge sig ubesværet og nemt kan ligge helt udstrakt. Der skal være ca. 20 cm høje sider i kassen, så hvalpene ikke falder ud. I fødekassen kan man lægge aviser, som kan udskiftes efterhånden, som de bliver snavsede. Kassen skal være placeret et roligt sted, og tæven skal være gjort fortrolig med kassen.
INFORMATIONSHÆFTE:
Vi kan lave et "informationshæfte”, som man kan købe, hvis man ønsker det. De fleste ting som står i hæftet, kan man dog allerede i forvejen læse på vores hjemmeside.
Hæftet skal bestilles i forb. med bekræftelse på køb af hvalp, da det skal laves klar, så man kan få det i forb. med afhentningen af hvalpen.
Meningen med hæftet er, at man her kan blive rustet til at takle evt. problemer med den tyske jagtterrier via viden om racen og gode råd, bygget på vore egne erfaringer. Vi håber med hæftet, at vi på en inspirerende måde, har gjort mødet med den tyske jagtterrier til en rigtig god oplevelse, at vi på en brugbar måde har formået at videregive nogle af vore egne erfaringer og oplevelser og sidst - men ikke mindst, at vi har afklaret nogle spørgsmål på forhånd og yderligere vakt interessen for den tyske jagtterrier. Man kan i det nu knap 60 siders store hæfte bl.a. læse om, hvordan og hvorfor vi startede Kennel Klitgaard. Der er faktaoplysniner om netop din hvalp og kuldets søskende. Der er kopi af "paarungsplanung" (prøveparringen). Man kan bl.a. læse om opdragelsen af den tyske jagtterrier, gravtræningen, jagtturene til Polen efter ræv, Kennel Klitgaard Stævnet o.m.a. Man kan i hæftet også læse - efterhånden en del - forskellige artikler, som vi har været med til at lave om den tyske jagtterrier og som bl.a. har været bragt i jagtbladet ”Jæger” , det svenske jagtblad "Jaktjournalen", flere dagblade samt ugeaviser. Der er forslag til fodertype, et godt tilbud på hundehuse, billeder af din hvalp fra ganske lille og et afsnit om "børn og hunde". Der er tilmeldingsblanket til kurser om anlægning af kunstgrave og gravtræning af egen hund, kalender til afkrydsning af udstatte ræve o.m.a.
(Informationshæfte 275,- kr.)
KENNEL KLITGAARD HAR EGET FODERPRODUKT:

Det er uhyre vigtigt, at hvalpene får det helt rigtige at spise lige fra første dag, de går over til fast føde. Det er ligeledes meget vigtigt, at opdrætteren er sig sit ansvar bevidst ved at sørge for, at hvalpene får både rigeligt og rigtigt foder til de afhentes af deres nye familier. Det er som hvalp, de bl.a. skal danne gode og stærke knogler og en flot, kraftig pels. Det kan de ikke, hvis de ikke får den rette føde.
Vi anbefaler vores hvalpekøbere at købe en sæk hvalpefoder med, når de henter hvalpen.
STÆRKT FULDFODER TIL STÆRKE HVALPE BASERET PÅ FRISK LAKS OG KYLLING OG HELT UDEN BRUG AF KUNSTIGT KONSERVERINGSMIDDEL, FARVE- OG SMAGSSTOFFER FRA KENNEL KLITGAARD
KLIK HER
TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER

