Gravtræning og træningsgrav

BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK
Vi har ikke nogen fast træningsdag, men opfordrer dig til at holde øje med vores hjemmeside, hvor vi - i god tid - vil annoncere, når vi træner.
BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK - BEMÆRK
































Det gælder om at få alle de gravgående hunde "udlært" i at smide ræv ud for at undgå unødig skade på hund såvel ræv den dag, det virkelig gælder i naturen.
I øvrigt viser al erfaring, at den trænede hund meget sjældent kommer alvorligt til skade under jorden.
































DEN NORSKE PRØVEGRAV TIL VENSTRE

DEN TYSKE DREJE-KEDEL TIL HØJRE










Vi har vores egen træningsgrav på Kennel Klitgaard og starter gravtræningen/gravoplæring af egne hunde allerede omkring 4-6 måneders alderen, og her er det utrolig vigtigt, at man forstår at tyde hunden rigtig.
Nogle hunde starter med det samme, hvor andre har brug for hjælp.
En ting som dog er helt sikker: Det er vigtigt, at hunden altid arbejder af lyst og aldrig presses.
Presser man en hund i træningsgraven, vil man aldrig kunne stole på den på praktisk jagt.








Vi har gennem flere år udenfor jagtsæsonen tilbudt gravtræning for alle med gravgående hunde, men vi har ikke nogen fast træningsdag, og opfordrer dig til at holde øje med vores hjemmeside, hvor vi - i god tid - vil annoncere, når vi træner.





Der findes kun ganske få konstruerede og godkendte træningsgrave landet over, hvor der trænes.
Vi har en´ af dem.
Træningsgraven hos os er godkendt både af Dansk Terrier Klub og Ringkøbing Kommune.
Den er af typen: "Norsk Prøvegrav".














Vi har gennem årene trænet rigtig mange hunde og vores træningsgrav har altid været godt besøgt.




I træningsgraven kan vi se, hvordan hundene reagerer overfor en ræv under beskyttede forhold, hvor hverken hund eller ræv kommer til skade.
Gravanlægget, der kaldes en "Norsk Prøvegrav" består af en kedel, som er et rundt indelukke, ræven placeres i. Kedlen er afskærmet mod anlæggets gange med nogle solide rundstokke lavet i træ, der er sat med nogle centimeters afstand og som forhindrer ræv og hund i at komme op at slås.
Kedlen kan drejes og ræv og hund kan derfor kun komme i kontakt et´ sted af gangen. Hunden kan nå frem til kedlen via tre forskellige gange. To af dem er placeret i samme højde som kedlen, mens det tredie har "et spring" umiddelbart foran kedlen, hvilket bevirker, at hunden skal springe 60 cm. op på en lille hylde for at nå frem til ræven. Hunden kan altså ikke se ræven, når den sætter af, så "springet" kræver en del mod.
Træningsgraven har to indgange, som hunden kan benytte og det er muligt at kigge ned til den via nogle låg, som kan løftes af.
For at man kan følge med i, hvor i træningsgraven hunden befinder sig, er der gennem oversiden monteret nogle plasticsnore, som bevæger sig oven på træningsgraven, når hunden passerer dem nede i træningsgraven.






Den tyske jagtterrier ligger ofte helt oppe i tremmerne.











"Klitgaard Marco" står her ved "den tyske drejekedel"













BILLEDER FRA PRØVER FOR "GRAVHUNDE" I CZEKOSLOVAKIET (TJEKKOSLOVAKIET) OMK. 1950 - 1960´erne:
Se de flotte billeder - og flere af dem i større format i vores jagtstue på Kennel Klitgaard.

Til hundeprøver for ”gravhunde” i 1950 – 1960´erne i Czekoslovakia (det hed Czekoslovakia dengang og er stavet således i 1966 hvor bogen, vi er i besiddelse af blev udgivet) deltog mindre hunde af de mere lavbenede racer som terrier, foxterrier, welshterrier og grævlingehunde, hvis korpus gjorde dem velegnede til at gå ned i ræve- og grævlingegrave og færdes i de ofte meget snævre rør.
Prøverne blev foretaget i kunstigt oprettede grævlingegrave efter specielle fagmænds anvisninger.

I 1950 - 1960érne i Czekoslovakiet skelnede man mellem to jagthundeprøver: Prøver for alsidigt dresserede jagthunde til anvendelse ved jagt på både fjervildt og hårvildt, og prøver for gravhunde.
Prøverne for alsidigt dresserede jagthunde foregik både på mark, i skov og ved mose eller sø og nåede toppunktet i de afsluttende prøver ved de såkaldte Podhajský-Memorial-prøver, som er opkaldt efter stiferen Podhajský.
Her skulle hundene vise deres duelighed ved 27 forskellige discipliner, som hver blev bedømt med indtil 4 points.
Til slut sammentalte man de opnåede points og den hund, som nåede nærmest op imod de ialt 108 opnåelige points, stod som årets vinder.
Til Podhajský-Memorial-prøverne kunne kun tilmeldes hunde, som ved alsidige prøver ude i de forskellige landsdele havde vist så stor duelighed, at de var blevet belønnet med et diplom.

Prøver for gravhunde:
En ræv eller grævling blev sluppet ned i graven, og umiddelbart efter slap man hunden derned. Så snart hunden havde fundet rovdyret, gav den som regel hals og sørgede for at drive fjenden ud af graven eller bide den ihjel.
Dette førte ofte til så heftig kamp mellem de to, at de i raseri bed sig fast i hinanden. Det var så nødvendigt at åbne gravens overdække for at få fat i de to, trække dem op og dyppe dem samtidig i en tønde med vand for at få dem til at slippe hinanden.

”Gravhundenes” arbejde blev vurderet efter deres hurtighed, aggressivitet og intelligens, og alt efter dette blev der givet points ifølge jægerforenings forordninger, som i enhver henseende fulgte de internationale regler for disse prøver.
De sejrende hunde fra såvel gravprøverne som fra ”Podhajský-Memorial-prøverne” var højt vurderede og indgik naturligvis i avlstjenesten til forbedring af jagthunderacerne i Czekoslovakiet tilbage i 1950 – 1960érne.

I vores jagtstue:
I jagtstuen på Kennel Klitgaard er der bl.a. blevet ophængt disse flotte gamle billeder fra Czekoslovakiets største jagthunde-konkurrence - afholdt for over 50 år siden.









En ruhåret terrier - konkurrencens sejrherre - lukkes ind i den kunstige grævlingegrav, hvori forinden en grævling er sat ned.



















Medlemmer af dommerkomiteen lytter her til, hvad der foregår mellem hund og grævling dernede i den mørke gang.



















Hvis det ikke var muligt for en hund at få grævlingen jaget ud af røret, blev grævlingen fjernet ved hjælp af dette instrument - en grævlingetang























Den kunstige gang kunne afspæres med et gitter, hvis grævling og hund ønskedes skilt.





















En terriers hidsige angreb på et gammelt grævlingeskind.
På denne måde dresserede man hunden til at blive "skarp"
























Gitteret man brugte til at adskille hund og grævling med, havde dog ingen nytte, hvis de to dyr som her i blindt raseri bed sig fast i hinanden. Da blev dækket over røret hurtigt fjernet og de to dyr trukket op.













- og de to dyr (hund og grævling) blev båret hen til en balje med vand


























De slap først hinanden, når de ikke kunne få vejret under vandet.



























TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER