Kunstgrave og skitser

Så skal der graves kunstgrave nedDer kan være flere grunde til at anlægge en´ eller flere kunstige rævegrave på terrænet. Den almindeligste er vel, at man synes, at de eksisterende naturgrave er for farlige for hundene pga. sammenstyrtningsfaren.
En anden grund kan være, at man ønsker en rævegrav på sit jagtterræn for derigennem bedre at kunne begrænse rævebestanden.

Hvis der er noget rævejægere kan blive uenige om, er det nok, hvordan en kunstgrav skal anlægges.
Dette afsnit er derfor udelukkende baseret på vores egne erfaringer:


En stor kunstgrav med 3 kedler og ialt 30 meter rør.
Den gav første år 3 ræve.
Stor kunstgrav, med 3 kedler og 30 meter rør.






Den første ræv fra denne grav blev sat ud - og skudt søndag d. 23. Oktober, 2005.
Det var Kennel Klitgaards "Elvis", der smed den ud og det var en kæmpe flot ræv.










Vi graver altid en del nye kunstgrave ned. Sidste år blev det til 12 nye. I år - ja, det ved man aldrig?
Vi har bl.a. lavet en´ kunstgrav med 3 kedler og 30 meter rør - en grav, der første år gav 3 ræve
Rævene havde allerede dagen efter, den store kunstgrav var gravet ned overtrådt jorden på kryds og tværs omk. indgangshullerne.

Kunstgrave er det, vi kalder ”sikker grave” for du er her altid sikker på, at du kan finde din hund og at intet kan styrte sammen i graven.
Bidsår og skrammer kan dog altid finde sted i alle slags grave.

Man skal finde et sted, hvor ræven færdes, og det må meget gerne være ude i det åbne landskab. Så når du skal placere kunstgraven, så find et af de mange ledelinier/trækruter som er på alle terræner - ledelinier som fx skel, diger, kanaler el. lign. Disse ledelinier benytter rævene flittigt på deres færd rundt i reviret.
En vinterdag med nyfaldet sne er en god mulighed for at se, hvilken af disse ledelinier/trækruter rævene benytter mest. Når du så har fundet et egnet område, er april som en´ af forårsmånederne en god måned til at tjekke grundvandstanden. Her vil det normalt være på sit højeste på denne årstid. Et tørt område på denne årstid vil normalt være tørt hele året rundt.
En kunstig rævegrav placeret i forbindelse med en meget benyttet ledelinie/trækrute i det åbne landskab, vil altid være en bedre grav end en´ der er anlagt i et stort skovområde.
I skoven har rævene mange flere muligheder for at gemme sig, hvorimod en grav i det åbne landskab dækker rævenes behov for hurtigt at kunne komme under jorden, hvis de ønsker det.
Mange tror, det er bedst at lægge graven midt i en remisse. Det er vores erfaring, at rævene kommer til remissen om natten for at søge føde for derefter at gå tilbage til det åbne land.

Tom, der er knap 2 meter høj er lige ved at kunne stå oprejst i graven



Der er absolut ingen grund til at grave "ned til kineserne". Her er Tom (og Bent) ved at renovere en´ grav, hvor kedlen ligger over 2. meter nede.
Bemærk her er en rund kedel.
Hvis kedlen er ca. 1/2 meter nede, er det rigeligt. Du kan også lave mere end en´ kedel.





En flise eller marksten nederst i kedlen for at undgå ræven graver




Kedlen i graven kan man vælge at lave af fliser, eller måske en brønd og et dæksel. Der skal også være en bund i kedlen, som du evt. kan lave af fliser.
Bunden må ikke være tæt, da evt. vand skal kunne trække fra kedlen.
Det er meget vigtigt, at kedlen ligger tørt og er helt fri for træk.





Formen på kunstgraven er op til dig selv, men det er en god ide at tænke over selve skuddet, når ræven springer.
Jo mere åben og frit der er, jo bedre er det.

En kunstgrav skal min. være 20 meter lang og gerne længere. Laver man den for kort, giver den meget sjældent ræve. Den skal have en diameter på mindst 20 cm.
Man kan også lave graven af 6 kantede rør - de indvendige mål på disse rør er 17 cm bred og 23 cm høj.
Fordelen ved de 6 kantede rør er, at man kun meget sjældent støder på grævling, men ulempen er, hvis hunden skulle bide sig fast i rævens bagdel, så kan ræven ikke vende sig på grund af, at røret er for smalt.

I forbindelse med indgangene skal der laves et opskrab, helst af lyst sand, der både hindrer lys og træk i graven og samtidigt virker som blikfang.
En diskret markering fx med en mørk plasticslange vil gøre det en hel del nemmere at finde kedlen igen, hvis man skulle få brug for det.
Læg lidt jord ind i rørerne - så er det mere naturligt for ræven, at gå i gangene





Smid lidt jord ind i rørerne, da det så vil føles mere naturligt for ræven, at gå i gangene









"P-grave":
Mange fortrækker at lave en "P-grav", men vores erfaringer med dem er ikke gode.
I en P-grav er der kun en´ indgang, og kommer hunden bag ræven og ræven ikke vil ud, opstår der måske et problem og er der så flere end en´ ræv, kan det let blive vanskeligt.
De gange vores hunde er kommet slemt til skade, er det sket i P-grave.

Det er vigtigt, at graven hele året rundt ligger både tørt og trækfrit.

Her med en firkantet kedel






Her er der lavet en firkantet kedel, hvilket er ligeså godt som den runde.








Det er ligeledes vigtig, at man passer sine grave og husker på, at når jagtsæsonen er slut, bør man lukke sine grave (fx med store marksten) for at undgå, at tæverævene får hvalpe i dem.
VIGTIGT: FØR DU LUKKER GRAVEN, SKAL DU VÆRE SIKKER PÅ, DEN ER TOM!
Bliver der født hvalpe i en kunstgrav, eller er graven blevet fugtig eller på anden måde svinet til, bør man rense kedlen inden næste jagtsæson og der vil så være større chance for at gravene igen benyttes.

At en grav pludselig ikke bliver brugt længere, kan bl.a. skyldes ændringer i terrænet fx at et levende hegn er fjernet.
Det kan fx også skyldes, at en naturgrav i nærheden igen bliver brugt.

Vi lægger altid de nye kunstgrave ned før jagtsæsonen, så de kan være klar til den kommende jagtsæson. Ræven lokaliserer hurtigt graven.

Peder Bastrup kom med traktor og vogn, da vi lagde gravene på Statens område ved Vest Stadil Fjord







Peder Bastrup kom med traktor og vogn, for at hjælpe til med de grave, vi gravede ned ved Vest Stadil Fjord sidste år.






Så er det nu, du skal igang med at lægge nye kunstgrave- eller måske renovere de gamle





















SKITSER OVER NOGLE AF DE FORSKELLIGE TYPER AF KUNSTGRAVE,
SOM VI SELV HAR LAVET GENNEM TIDEN OG BRUGER:

Type 1






TYPE 1.










Type 2




TYPE 2.










Type 3




TYPE 3.










Type 4




TYPE 4.











Type 5





TYPE 5.










Type 6






TYPE 6.












Type 7







TYPE 7.





Type 8







TYPE 8.








Type 9





TYPE 9.











Type 10





TYPE 10.













Type 11






TYPE 11.






TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER