Apportering
Den tyske jagtterrier kan apportere fra land og vand.

En´ af Kennel Klitgaards tæver i færd med at apportere
Hunde har et medfødt apporteringsinstinkt, der går tilbage til den tid, da de levede i vild tilstand og måtte bære byttet til deres huler. Dette naturlige instinkt er videreudviklet hos tamhunden, som man kan få til at opsamle og bringe forskellige genstande. På grund af dette naturlige instinkt er de fleste hunde interesseret i at apportere, især hvis man tidligt har vænnet dem til at løbe efter ting og samle dem op. Det er vigtig først at træne hunden til at komme, når man kalder. Derpå kan man - gerne allerede fra det er en lille hvalp - opmuntre den til at samle forskellige egnede genstande op og bære rundt på dem, da dette vil være en stor hjælp, når man senere begynder indlæringen af apportering og lignende øvelser. Det er en simpel sag at lære en hund i hvalpealderen at samle genstande op, men væsentlig sværere, når hunden er blevet ældre og ikke har prøvet det, da den var lille.

Den tyske jagtterrier er af natur sådan, at hvis det er muligt for den, vil den samle vildtet op.
Træningen består derfor i, at få hunden til at komme og aflevere vildtet.
Det er et individuelt skøn, hvordan du får din hund til at komme med vildtet og her må du gøre dig dine egne erfaringer.
Har du problemer med at komme igang med apporteringen, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan dog sagtens starte tidligt med at gøre hunden interesseret i vildet, som vi bl.a. gjorde med vores lille nye Frigg, der på billedet kun er 8 uger gammel.
Frigg syntes, kragen var meget spændende.
Det er vigtigt at give masser af ros.
Her er det Kennel Klitgaards Elvis, der bliver trænet.
TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER

