Schweissarbejde

VI BRUGER MEGET TID PÅ SCHWEISSARBEJDE/SPORTRÆNINGEN, DER ER EN MEGET SPÆNDENDE TRÆNING, HVOR DEN TYSKE JAGTTERRIER HAR EN FANTASTISK NÆSE, DER GØR DET SJOVT AT ARBEJDE MED SCHWEIS/SPOR.
























Tamhundens vilde forfædre måtte kunne følge spor af byttedyr for at overleve og naturen har udstyret hunden med en højt udviklet lugtesans Dette naturlige instinkt er blevet yderligere udviklet hos sporhunde der for eksempel også kan følge menneskers spor.
Mange tror, at hunden udelukkende følger menneskets fært, når den sporer. Dette er imidlertid en misforståelse, da hunden faktisk følger en række forskellige lugte. De vigtigste lugte, der tilsammen udgør den fært, hunden følger, stammer fra knust bevoksning, knuste insekter og orme, nedtrampet jord, læder, gummi, plastic fra fodtøj, skosværte, tøj m.m.
Menneskelugte: Alle dyr og mennesker udskiller hele tiden en karakteristisk lugt gennem hudens porer. Den hænger i luften, falder til jorden og klæber ved tøj. Hver legemsdel afgiver sin særprægede lugt og ikke to mennesker har nøjagtig samme lugt.
Fært betinget af erhverv: Dette er den lugt, som hænger ved tøjet hos folk af forskellige erhverv. En bilmekaniker vil for eksempel efterlade en fært af olie, en kok af mad, en landmand af dyr osv.
Knust vegetation: Når et menneske går hen over et areal bevokset med græs eller anden vegetation, knuses en del af bevoksningen og afgiver en stærk lugt. Dette er sandsynligvis det letteste af alle spor for en hund af følge.
Knuste insekter: Der er millioner af insekter på jordoverfladen eller lige under den. Når jorden er nogenlunde blød, vil dyrene blive knust, når nogen går på jorden og de afgiver derved en karakteristisk lugt.
Nedtrampet jord: Blød jord, for eksempel pløjemarker og havejord, trykkes sammen, når man går på den. Den nedtrampede jord afgiver en temmelig stærk og sporbar lugt for en dygtig hund.
Læder, gummi, plastic m.m. fra fodtøj: Småpartikler fra de materialer, der anvendes til fremstilling af fodtøj, bliver tilbage på jorden og de forskellige lugte, som de afgiver, vil være til hjælp for hunden, navnlig når denne skal følge et spor på hårde overflader.
Tøj: Færten af et menneske påvirkes af det tøj, han eller hun har på. For eksempel er der forskel på lugten af uldtøj og af tøj, som er fremstillet af kunststoffer.
Vejrforhold: Skønt en veltrænet hund kan spore selv under ugunstige vejrforhold, kan dårligt vejr svække et spor. Voldsomme regnskyl, storm, frost og varmt, meget tørt vejr er dårlige sporingsforhold. Bedst er fugtig luft, fugtig jord og ingen eller kun lidt regn.


Hunden gennemlever forskellige perioder i sit liv og perioden omk. 2.-3. leveuge frem til ca. 7. leveuge betegnes ofte som prægningsperioden.
Det er derfor netop i denne periode, at vi som opdrættere sørger for at give hvalpene de rette stimuli.
Det er her bl.a. vigtigt, at hunden stifter et positivt og nært møde med mennesker, da det er disse møder og oplevelser, som gør, at hunden knytter sig til os mennesker og betragter os som en slags artsfæller.
Når den tidlige prægning efterlader så stærkt et indrtyk, skyldes det*, at hvalpen præges meget stærkt i visse perioder at sit liv. Således er færtprægningen meget koncentreret omk. den tredie leveuge.
I tiden omk. hvalpens 17.-18. levedag begynder tæven at kaste fast føde op til hvalpen, vel at mærke, hvis vi undlod at fodre den. I samme periode begynder hvalpen at blive meget aktiv og gør sine første opdagelser med verden udenfor fødekassen. Netop derfor er den meget modtagelig overfor duftindtryk i denne tid. Faktisk så modtagelig, at den eller de dufte, som hvalpen møder i dette tidsrum, vil påvirke den resten af livet.
Vi begynder derfor allerede, når hvalpene er 17-18 dage gamle at tage dem ud enkeltvis og lægge spor for dem på en ganske bestemt måde.
DET ER VIGTIGT, AT POINTERE, AT DENNE TIDLIGE MILJØMÆSSIGE PÅVIRKNING IKKE ER EN ERSTATNING FOR TRÆNING OG SERIØST AVLSARBEJDE.

* = Iflg. Marianne Bløndal, som bl.a. har arbejdet med hundens færtprægning og nu er ansat på Tisvilde Statsskovdistrikt, hvor hun hjælper med rådgivning om vildtforvaltning.



”Schweiss” er det tyske ord for vildtblod. I dansk jægersprog bruges det blandt andet om blod fra hjortevildt, og det har givet navn til schweisshundene, der er optrænet til at opspore anskudt eller påkørt hjortevildt.
Se under schweisshunderegistret hvor du kan få hjælp i dit område på dette link:
Schweisshunderegistret


Der findes meget materiale at læse om sporarbejde/schweissarbejdet - bl.a. på biblioteket.
Vi vil råde dig til at kontakte en schweisshundefører, for han/hun arbejder med det dagligt og kan mere præcis fortælle, hvordan du får startet, men du er naturligvis også velkommen til at kontakte os.
Hvis det er en´ af de veje, du vil gå med din hund, er det dog vigtig, at du starter tidligt. Dvs. allerede ved 3-4 måneders alderen og her er du heldig, for det falder den tyske jagtterrier meget naturligt at gå schweiss.




Den tyske jagtterrier har en helt fantastisk næse, der gør det sjovt at lave schweissarbejde. Her ses Tom Juhl Nielsen med hans tyske jagtterrier "Biko", som har fundet ikke mindre end 17 stykker dødt kronvildt over de sidste to jagtsæsoner blot ved at gå ture i skovområder i Vestjylland.
Tom har med hans "Biko" bl.a. fundet en hjort med en gevirvægt på 5,8 kg. Hjorten var blevet anskudt, da man tydeligt kunne se knust ribben, hvor skuddet havde truffet - der må være en´ eller anden jæger, som ærger sig gevaldigt?
Tom har trænet "Biko" lige fra hvalpestadiet hvilket gør, at "Biko" er uhyre effektiv som schweisshund.





"KLITGAARD NOUGAT" - EN FLOT BRUN TÆVE KALDET "NØTTI" BOR I DAG I NORGE.
HUN ER OPDRÆTTET OG - SENERE FÆRDIGTRÆNET PÅ KENNEL KLITGAARD:
17.6.2009:
"Hei. I går ble jeg ringt opp av en i viltnemda på karmøy, de hadde fått melding om et påkjørt rådyr og hadde ikke funnet det da de lette etter det. Dette var klokken 6 om morgenen, da jeg fikk tlf. var klokken halv seks på kvelden. Eg tok med meg geværet og Nøtti og kjørte dit hvor dyret ar blitt påkjørt. Det var blod i veien så jeg slapp nøtti. Hun for av sted etter å ha luktet litt, etter 10 min begynte hun å bjeffe og der lå rådyrbukken (en liten spisbukk) som hadde fått revet av ene bakbeienet. Jeg avlivet bukken og både viltfolvalter og jeg var mektig imponert av Nøtti. Så det var årets første bukk, 2 mnd før jakta åpner"
Mvh.
Hein Tore Risdal. Norge




TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER