Vildsvin træning
TRÆNING PÅ VILDSVIN I SVERIGE:
Vi arrangerer jævnligt ture til Sverige, hvor vi træner på vildsvin under hegn. Her er det fra lørdag d. 17. juli, 2010.
Jagthunde, der bruges til jagt på vildt, der kan være til fare for hundens helbred, skal inden de får deres jagtdebut, være trænet under kontrollerbare forhold. Der er af afgørende betydning for en jagthund, der skal drive "farligt" vildt frem, at den lærer, at ubehersket angreb ikke er vejen frem. Det kan i værste fald koste den livet. Det glæder ikke kun hunde, der skal smide ræve fra grav, men også hunde der skal drive vildsvin.
I takt med at Danske jægere i stigende grad drager på jagt i Sverige, er sandsynligheden for, at Danske jagthunde møder vildsvin øget betydeligt. Faktisk er netop muligheden for jagt på denne vildtart vel ofte en betydelig faktor, når de Danske jægere underskriver jagtlejekontrakter i nogle af vores nabolande. Desuden er det måske kun et spørgsmål om tid, før sønderjyske hunde risikerer - eller får chancen for - at møde denne vildtart i form af "grænseoverløbere" sydfra.

Et godt tilbud til vores hvalpekøbere er bl.a. træning på vildsvin under hegn i Sverige, da vi gennem vores gode ven, Marcus har fået mulighed for denne spændende og meget lærerige træning.
Vi kørte derfor til Sverige for at afprøve dette, inden vi havde det første af nu mange hold med derop. Det er virkelig en stor oplevelse og bestemt godt for hundene.
Træningen sker under eget ansvar!
Max 9 personer pr. tur incl. 10 - 12 hunde.
Inden afrejse kræves:
Det kræver et hundepas, som de fleste allerede har. (Ellers skal du få lavet et hundepas hos dyrlægen og der skal gå 120 dage/4 mdr.)
Der skal tages en blodprøve på din hund, for at se om den har dannet antistoffer nok imod rabbies. Det tager omk. 10 dage. (Blodprøven er kun nødvendig en´ gang, hvis du sørger for at holde rabbiesvaccinen vedlige.)
De sidste 10 dage inden afrejse skal du sørge for at din hund får et ormemiddel ved dyrlægen, der bekræfter dette i hundepasset.
Kontakt os for yderligere spørgsmål og evt. bestilling på tlf.: 26 20 03 71 eller på mail

Spørgsmål og/eller bestilling
VILDSVINETRÆNING I SVERIGE:









Fra træningen d. 22.11.2009

Fra venstre:
Lars, Frank, Torben, Klaus, Magnus, Bent, Brian, Dinne og siddende forrest Marcus

Klitgaard Rocky går flot frem med fuld hals

Kender dog også til at komme væk, når faren bliver for stor :-)

Vores gode Svenske ven Marcus med hans tyske jagtterrier "Klitgaard Q-bic" og et vildsvin, han skød for Q-bic under træningen i vildsvinehegnet.
Træningen er på eget ansvar!
TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER

