Klikker træning

Sådan ser en "Klikker" typisk ud
Klikkeren er et lille trænings-
redskab,
som giver en skarp kliklyd,
når man
trykker på den.
Lyden er kort, neutral
og meget
genken-
delig.
Klikkertræning er en metode, hvor man udelukkende benytter belønning af den ønskede adfærd og ignorerer fejl.
Det skulle i følge nogle dyreadfærdsterapeuter fremme hundens initiativ og give hurtigere resultat end traditionel træning.
I modsætning til når vi taler til hunden varierer "klikkeren" ikke i styrke og intensitet og det gør det nemt at kommunikere entydigt med hunden.
Vi kan med "klikkeren" fortælle hunden mere nøjagtigt, når den gør den adfærd, vi gerne vil have den til og derpå give den en godbid.
DERFOR ER EN KLIKKER GOD AT BRUGE:
- Et klik fungerer, som når du siger "dygtig hund", men giver større præcision og bedre timing i træningen med hunden.
- Menneske og hund har ikke et fælles sprog. Det er indimellem årsag til misforståelser mellem hund og menneske. Et klik letter kommunikationen mellem parterne i træningen af både deciderede lydighedsøvelser som gode vaner i det daglige.
Det handler om at gøre hunden klart, om dens opførsel kan betale sig. Hvad vi siger "ja tak" til og det må du gerne gøre igen og hvad vi siger "nej tak" til og ikke ønsker den skal gøre mere.
I traditionel træning bruger vi ord som "dygtig", "fin" osv. til hunden og giver måske en godbid, når den gør noget rigtigt.
I klikkertræningen gør man principielt det samme. Man bruger bare "en klikker" i stedet for ord, når man skal fortælle hunden, at man synes, det er godt, det den gør og derpå en godbid. Succesen med klikkertræning afhænger egentlig ikke af klikkeren, men af den belønning hunden associerer lyden med og får efterfølgende.
Belønningen behøver ikke altid være noget spiseligt og kan være alt som hunden holder af: Kontakt, leg, berøring, ros - eller godbidder.
Du kan bestille en gratis klikker hos Dyrenes Beskyttelse ved at sende en e-mail til dem.
Klik blot her: Dyrenes beskyttelse
Med klikkertræning tvinger man ikke hunden til noget.
Med den traditionelle træning prøvede man måske at få hunden til at sidde ved at trykke den på bagpartiet. Det gør man ikke i klikkertræning.
Vi hverken presser, trykker eller tvinger hunden til noget og her adskiller klikkertræningen sig markant fra den traditionelle træning.
Når vi benytter "klik og beløn" lader vi i stor udstrækning hunden selv "regne ud" hvad det er, vi ønsker. Hunden prøver sig frem, indtil en given adfærd belønnes og vi vil automatisk blive fokuseret på de ting, hunden gør rigtig frem for de ting, vi ikke ønsker, den skal gøre. Selv helt små skridt i den rigtige retning belønnes og hunden slipper for at få skæld ud og at blive straffet og korrigeret.
Resultatet er slående: Du får en glad, opmærksom og kreativ hund.
TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER

