Dyrlægen
RÆVESKAB:Skab er et mide-angreb i huden.
Hos hunde er det en den mide, der hedder Sarcoptes scabiei var. canis, som er årsagen til lidelsen. Miden er kun 0,2 mm stor med en kort plump krop og korte ben med sugekopper. Miderne parrer sig på hud overfladen, og hunnerne graver sig ned og laver gange i huden. Her lægger de 2-4 æg dagligt. Udviklingen fra æg til kønsmoden mide tager ca. tre uger.
Det er nu jagttid og dermed er der desværre mange hunde som smittes med skab fra ræve. Ræveskab er udbredt. Derfor må hundeejere, som bruger hunde til jagt være særlig opmærksomme. Det første tegn på skab er en vedvarende intens kløe, som begynder på ører og albuer. Senere ses hårtab, som i de fleste tilfælde begynder på benene og breder sig ud på kroppen. Ræveskab kan behandles og der findes receptpligtige lægemidler, som kan helbrede sygdommen. Vi bruger sebasil, der virker omgående og er uhyre effektiv. Købes ved dyrlægen WATERTAIL - HALELAMMELSE:
Nu har vi prøvet det 2 gange: At halen på hunden, fra den ene dag til den anden, pludselig er blevet slap, hænger og er lam. Hunden får et ynkeligt udtryk og ser forandret ud.
Ind imellem kan man se hunde, som har tegn på lammelse i bagkroppen.
Det kan vise sig som en slingrende gang, og ved at hunden har svært ved at rejse sig.
Hunden viser i mange tilfælde tegn på smerte ved berøring af haleregionen, og hvis man ønsker at hjælpe den med at komme op at stå ved at løfte den i halen, så vil man ofte kunne se kraftigere tegn på smerte (skriger). Halelammelse eller watertail optræder hyppigst hos vandapportører. De to gange, vi har oplevet det, var i forbindelse med træning i vand. Den ene hund kom sig i løbet af en uges tid - halen kom gradvist mere og mere op for til sidst heldigvis at blive der. Den anden hund måtte desværre have halen sat af.
Årsagen til lammelsen skyldes sandsynligvis en overanstrengelse af muskulaturen i halen. Herved opstår en reaktion i halens muskulatur. Haleroden hæver og fortykkelsen bevirker, at nervegrenene til halen kommer i klemme, og lammelsen kan opstå.
Watertail kan også optræde dagen efter en udstilling, hvis hunden har overreageret med halen. Det første tegn på halelammelse er ømhed ved haleroden. Senere ses et lille stykke af halen - fra haleroden - holdt vandret, hvorefter den øvrige del af halen hænger slapt ned.
Når man opdager tegn på lammelse, skal man søge dyrlæge dels for at få den rigtige diagnose, dels for at få den rigtige behandling. Hvis hunden har smerte, skal den tilbydes smertebehandling. Man skal endvidere sørge for, at hunden holdes varm. Sørg for at lægge et tæppe over halepartiet således at nedkøling, underafkøling ikke vil finde sted.
Husk også at hunde, som har været i vand, efterfølgende ikke kommer til at ligge på et koldt gulv eller i en kold bil.
I reglen ophæves lammelsen igen, også selvom hunden er lam i hele bagparten.
Hvis hunden har haft watertail, så har den lettere ved at få lidelsen igen.
DIARRE´ HOS HUNDE:
I løbet af februar måned, 2009 har "Dyrlægevagten" modtaget flere forespørgsler om diarré hos hunde. Noget tyder på, der er virus, som i kortere tid giver en gang "Roskilde syge". "Dyrlægevagtens" råd er, at man fratager hunden foderet i et døgn, tilbyder den kogt koldt vand.
Herefter begynder man igen med "langsom" fodring, for at se om tilfældet er overstået. Man skal være opmærksom på, at synes hunden mere slap end sædvanligt, skal man søge dyrlæge.
Læs mere her: KLIK HER
HUND - HJERNEBLØDNING:
Det mest almindelige symptombillede kan f.eks. være slingerhed, ukontrollerede bevægelser af for eller bagben, skæv hovedholdning, skæv snude, et hængende øjelåg, hængende læbe i den ene side, øjne som ruller.
I mange tilfælde kommer der krampeanfald før de øvrige symptomer viser sig.
Som regel vil symptomerne ikke forværres efter det første døgn.
FLÅT - OG LOPPEBID:
Flåt- og loppebid kan for mange hunde være meget generende og smertefulde og kan i visse tilfælde også overføre sygdomme.
Ville det ikke være fantastisk, hvis der fandtes et middel på markedet, der beskyttede din hund mod disse gener?
Det gør der faktisk. Bayvantic lægger sig som en usynlig beskyttende hinde på din hunds hud og afviser dermed flåter, myg og lopper.
Dermed hopper parasitter af igen og dør, inden de når at suge blod på din hund. Midlerne, der er anvendt i Bayvantic, er uskadelige for mennesker. Bayvantic kan også anvendes til drægtige hunde samt hvalpe fra 7 ugers alderen.
Husk, at Bayvantic ikke må anvendes til katte.
Tysk jagtterrier hvalp undersøges.
ALVORLIGE BIVIRKNINGER VED BRUG AF EXSPOT:
I "Hunden" nr. 117 årg. nr. 7/8, august, 2007 kan man læse, at hundene i nogle tilfælde kan få kraftige bivirkninger ved brug af Exspot (loppemiddel)
Rødme og kløe på applikationsstedet, sårdannelse og hårtab og tilfælde af systemiske neurologiske reaktioner (da en lille mængde af det aktive stof permethrin optages gennem intakt hud) og muskelspasmer, uro og kramper er omtalt som nogle af bivirkningerne.
Vi har selv en´ gang anvendt Exspot her på kennelen til en lille nyindkøbt tæve, og det var bestemt ikke nogen succes.
Hun fik ekstrem kløe og hårtab. Vi vil ikke bruge Exspot igen.
Du kan læse meget mere om bivirkningerne i DKK´s seneste medlemsblad "Hunden"
BROK HOS HUNDE:
Ved brok forstås en unormal fremtrængen af et organ (eller dele deraf) gennem væggen i en legemshule.
Brok kan forekomme som lyskebrok, bugbrok, mellemkødsbrok, navlebrok og brok fra bughule til brysthule.
Navlebrok forekommer hos hvalpe, ligeligt fordelt blandt han - og hunhunde. Man ved ikke med sikkerhed, hvad der er årsagen til navlebrok, men måske skyldes det arvelige forhold.
Efter fødslen ser man en mangelfuld lukning af bugvæggen, og på navlestedet fremkommer en blød hævelse.
CORONAVIRUS:
Corona virus kan forekomme hos hunde i alle aldre. Som ved parvovirusdiarré er smittekilden afføring fra syge hunde. Lidelsen viser sig ved kortvarige brækninger samt diarré. Tillige ses nedstemthed og appetitløshed. Afføringen er karakteristisk orangefarvet, ildelugtende og kan være slim tilblandet. Diarréen vil oftest ophøre spontant efter 7 - 10 dage, men kan fortsætte i uger.
FEDME:
Dyrlægevagten fokuserer på overvægt hos vore familiedyr.
Alt for mange følgesygdomme opstår, fordi vi er alt for gode til at ”give” efter, når der er ”tiggeri” ved bordet. Dyrlægevagten får hele tiden spørgsmål om problemet fra fortvivlede ejere, som ikke kan forstå, hvorfor dyret har fået et vægtproblem.
Derfor er det nærliggende at begynde at veje sin hund regelmæssigt, så man ved om den er på vej op ad eller ned ad i vægt.
HUGORME BID:
Har din hund været udsat for et hugorme bid?
Se her, hvad du skal gøre, hvis hunden er uheldig at møde Danmarks eneste giftslange KLIK HER
DYRLÆGER OPRETTER ANKENÆVN:
Praktiserende dyrlæger går aktivt ind for, at forbrugeren får mulighed for at klage.
Fra 15. juli 2008 kan man klage for et beskedent beløb på kr. 160,-
PRESSEMEDDELELSE 10. juli 2008:
"I samarbejde med Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet opretter danske dyrlæger den 15. juli 2008 et Ankenævn for Dyrlæger, hvor forbrugere kan klage over konsultationen hos en dyrlæge, hvis besøget undtagelsesvis ikke levede op til forventningerne.
- Med dette initiativ har vi fjernet et væsentligt kritikpunkt fra forbrugerside. Forbrugerne får nu direkte mulighed for at klage, hvis konsultationen hos dyrlægen ikke var som forventet, siger formanden for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening, dyrlæge Anders Høgh.
Ankenævn for Dyrlæger vil komme til at bestå af to forbrugerrepræsentanter, to dyrlæger og en formand, der skal være dommer (jurist).
Forbrugerstyrelsen er sekretariat både for Forbrugerklagenævnet og Ankenævn for Dyrlæger. Der er oprettet en uafhængig hjemmeside, www.dyrlaegeankenaevn.dk, hvor nævnets afgørelser vil blive offentliggjort. Her kan man også finde øvrige nødvendige oplysninger. Blandt andet, hvordan man klager.
- Langt de fleste klienter er meget tilfredse med deres dyrlæge, men med Ankenævnet gives klienterne en mulighed for at klage. En klage behandles uvildigt juridisk og fagmæssigt og kan udmøntes i en erstatning, siger Anders Høgh.
For klageren koster det 160 kr. at indbringe en klage. Disse penge tilbagebetales, hvis klageren får medhold. Forud for indsendelse af klage skal den dyrlæge, der klages over, have været kontaktet, og muligheden for at løse tvisten på tomandshånd skal være prøvet.
Ankenævnet behandler kun klager, der har et krav på mellem 300 kr. og 200.000 kr.
Den Danske Dyrlægeforening har hidtil haft et Klientklageudvalg, hvor det kun har været muligt at få svar på, om dyrlægen havde begået en faglig fejl, men ikke om dyrlægen var erstatningsansvarlig. Den mulighed er åbnet med det nye Ankenævn for Dyrlæger.
Eventuelt yderligere oplysninger hos formanden for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening, Anders Høgh på telefon 30 97 87 18.
Eventuelle oplysninger fra Forbrugerrådet fås hos konst. afdelingschef Thomas Roland på telefon 77 41 77 35.
INSEKTSTIK:
På denne årstid er der rigtig mange insekter, som har lyst til at genere vore husdyr.
Er der tale om bi- eller hvepsestik bør brodden fjernes. Brug en pincet og tag fat så tæt på broddens spids som muligt. Herved undgås det, at der klemmes mere gift ind i hunden.
Insektstik ses ofte hos hunde og skyldes i reglen bier, gedehamse og hvepse.
Når insektet stikker, kan det udløse en kortere smertereaktion. Insektstikket er i reglen ufarligt, men man må dog være særdeles opmærksom på, om insektstikket er sket i mundhulen. Er dette tilfældet kan tunge og/eller svælg hæve så voldsomt, at der kan være risiko for kvælning. Det er derfor nødvendigt straks at søge dyrlæge, hvis man har mistanke om, at hunden er blevet stukket i mundhulen.
Symptomerne på insektstik i mundhulen er, at hunden savler, smasker eller man kan se hævelse i læber og/eller tunge. Enkelte hunde reagerer med en allergisk reaktion på insektstik, så de får nældefeberlignende udslet, som viser sig ved mange små hævelser, som er ½ - 1 cm. i diameter. Hudforandringerne vil normalt aftage hurtigt, hvis hunden kommer under dyrlægebehandling.
ALLE HUNDE BØR VACCINERES
Iflg. Dyrlæge J. Østerbye*, bør enhver hund vaccineres imod:
- Hundesyge
- Parvovirusdiarré
- Smitsom leverbetændelse
- Kennelhoste
- Leptospirose
(* Kilde: ”Hunden”. 115.årgang. Nr. 11. November 2005. Side 18.)
DYRLÆGER SLÅR ALARM OVER HJERTEORM
Den dødelige hjerteorm er nu så udbredt på Sjælland, at alle hunde bør testes, mener eksperter. Også på Fyn og i Jylland rapporteres der om hjerteorm.*
Flere dyrlæger beretter nu om en meget stor stigning i antallet af hunde, der smittes med den frygtede og dødelige hjerteorm, skriver dagbladet Urban.
Vi ser en voldsom stigning over bare få år. Alene på vores klinik kommer vi i år op på mindst 50 tilfælde, mens vi slet ingen havde for fem år siden, siger dyrlæge J. Rechnagel fra Fasanvejens Dyreklinik i Valby.
Tendensen bakkes op af lektor ved Landbohøjskolen, J. Koch.
Parasit fra ræve
Der har de senere år været en helt klar stigning i antallet af hunde med hjerteorm, bekræfter J. Koch, der dog ikke har friske tal på udviklingen.
Hjerteormen er en 1-2 cm. Lang parasit, der stammer fra ræve og overføres til hunde via snegle i naturen. Langt de fleste tilfælde af hjerteorm ses i Storkøbenhavn. Med iflg. J. Koch meldes der om stadig flere tilfælde på det øvrige Sjælland, ligesom der er enkelte rapporter om hjerteorm på både Fyn og Jylland.
Dødelig sygdom
Symptomerne er træthed, vægttab, hosten og utilpashed, men hunden kan sagtens være smittet uden at have symptomer. Derfor mener jeg, at alle hundeejere, i hvert fald på Sjælland bør få undersøgt deres hunde nu, uanset om de har symptomer eller ej. Sygdommen er dødelig, så det gælder om at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, så man kan komme i gang med behandlingen, siger J. Rechnagel. J. Koch er enig. Med den nuværende situation bør man løbende få undersøgt sin hund for disse parasitter, hvis man bor på Sjælland, siger han.
Ræveskab
Stigningen skyldes, at flere og flere ræve slår sig med i de tætbefolkede områder i Storkøbenhavn og smitter hundene. Til gengæld betyder det seneste udbrud af ræveskab herhjemme iflg. J. Koch, at antallet af ræve og dermed hjerteormtilfælde hos hunde ikke vil stige yderligere. En undersøgelse koster mel. 300 og 500,- kr.
(* Kilde: ”De Bergske Blade”. Nov. 2005)
HUNDESYGE:
Smittekilder: Spyt, sekret, urin og afføring.
Symptomer: Fx. nedsat appetit, opkast/diarré, luftvejsproblemer og senere desuden fx lammelser og kramper.
Behandling: Ingen, men man kan symptombehandle.
Prognose: Ringe (død eller alvorlige følgelidelser).
PARVOVIRUSDIARRÉ:
Smittekilder: Afføring, virus er meget modstandsdygtigt og overlever længe i fx skotøj.
Symptomer: Vandig/blodig diarré, opkast, feber, manglende appetit.
Behandling: Væske, antibiotika og kvalme og smertestillende medicin.
Prognose: Især hvalpe kan dø af parvovirusdiarré, mens ældre hunde som oftest kommer sig, hvis de hurtigt kommer i behandling.
SMITSOM LEVERBETÆNDELSE:
Smittekilder: Urin, spyt og afføring.
Symptomer: Fx nedsat appetit, øget tørst, feber, øjenbetændelse, mavesmerter og opkast.
Behandling: Drop, evt. blodtransfusion, antibiotika og smertestillende medicin.
Prognose: Ved hurtig behandling kommer de fleste voksne hunde sig, mens dødeligheden blandt unge hunde er noget større.
KENNELHOSTE:
Smittekilder: Sekreter fra respitationsvejene. Som influenza hos mennesker.
Symptomer: Hoste ofte så kraftig at hunden kaster op, nedsat appetit, feber, lungebetændelse.
Behandling: Hostestillende medicin, evt. antibbiotika hvis der udvikles lungebetændelse.
Prognose: Normalt kommer hunden sig fuldstændigt.
Kennelhoste er meget, meget smitsom, så går din hund og hoster mere end normalt skal du gå til dyrlægen, så den ikke kommer til at smitte andre hunde.
Sygdommens navn er opstået, da kennelhosten meget hurtigt spredes, hvor mange hunde mødes. (Fx Hundeskove, jagter, træningssteder, udstillinger o.lign.) Hvis din hund har fået konstateret kennelhoste, bør du naturligvis i respekt for andre hundeejere/hunde ikke lade din hund komme sammen med andre hunde i en periode på ca. 14 dage eller til den er helbredt.
LEPTOSPIROSE:
Smittekilder: Urin fra hunde samt vandhuller, vandløb, vandpytter, moser, mudder og andre steder, hvor urin fra mus, rotter og andre gnavere kan forekomme.
Symptomer: Feber, nedstemthed, ingen appetit, sparsom urinudskillelse, bug og muskelsmerter, gulsot, opkast, blodig diarré.
Behandling: Antibiotika, evt. drop, diæt mv.
Prognose: Dødeligheden blandt unge eller massivt smittede hunde er stor. Øvrige får mild sygdom, hvis de er vaccineret.
(Kilde: www.netdyredoktor.dk/dyrlæge Johanne Østerbye.)
GRUNDREGLER I FØRSTEHJÆLP TIL DYR:
Bevar roen.
Nærm dig dyret på en stille og rolig måde.
Forsøg at berolige dyret ved at tale kærligt til det.
Undgå at forværre skaden ved hårdhændet behandling.
Stands evt. blødninger ved at trykke et kompres (håndklæde, lommetørklæde) eller en tommelfinger direkte i såret.
Sørg for frie luftveje og undersøg om dyret trækker vejret, hvis ikke begynd straks genoplivning efter mund-til-snude-metoden.
KUNSTIG ÅNDEDRÆT EFTER MUND-TIL-SNUDE-METODEN:
Skaf frie luftveje.
Kontrollér, at det tilskadekomne dyrs mundhule og svælg er fri for fremmedlegemer.
Læg dyret på siden.
Læg dig på knæ ved siden af det tilskadekomne dyrs hoved.
Luk dyrets mund og hold om kæben, så luften ikke forsvinder ud denne vej.
Foretag en dyb indånding og placér din mund over dyrets snude.
Blæs med vidt åben mund gennem dyrets næse.
Se om dyrets brystkasse hæver sig.
Vent til dyret selv har åndet ud. Foretag en ny indånding.
Foretag 4-6 indblæsninger i minuttet. Har dyret ikke vist livstegn efter 10. minutters behandlig og kan du ikke føle eller høre hjerteslag, er det nytteløst at fortsætte.
Ved de fleste henvendelser til en dyrlæge om et sygt dyr, vil du blive spurgt, om det har feber, om det trækker vejret normalt og om pulsen er normal.
TEMPERATUR:
Temperatur måles med et almindeligt digitaltermometer, efter at der er nulstillet. Smør lidt vaseline, fedt eller smør på spidsen af termometeret og før det derefter ind i dyrets endetarm.
Temperaturen kan aflæses efter ca. 2. minutter.
Lad være med at tage temperatur, hvis dyret vægrer sig imod det.
FEBER:
Hundes normale temperatur er 38.2 - 38.8 grader C. Er temperaturen højere har hunden feber.
PULS:
Pulsen føles, ved enten at lægge en finger på siden af dyrets brystkasse og tælle hjerteslagene eller ved at føle på indersiden af låret eller allebedst i lysken, hvor pulsen tydeligt kan mærkes. Lad være med at prøve at tage puls, hvis dret vægrer sig imod det.
PULSFREKVENS:
Normal puls er for de fleste hunde 80-100 slag i minuttet - for mindre hunde. Er pulsen højere kontaktes dyrlægen.
ÅNDEDRÆTSFREKVENS:
Åndedrætsfrekvensen måles ved at tælle, hvor mange gange dyrets brystkasse hæver sig i minuttet. Hunde trækker vejret ca. 15 gange i minuttet. For at afgøre om et bevidstløst dyr trækker vejret, kan der holdes et hår hen foran dyrets næsebor. Hvis dyret ånder, vil håret tydeligt bevæge sig i takt med åndedrættet. Hvis hunden lige har været aktiv - enten ved leg, løb eller andet vil vejrtrækningen naturligvis være hurtigere. Er din hund syg og dermed har smerter øges vejrtrækningen ligeledes. Er det meget varmt eller er din hund vant til at gå udenfor og pludselig kommer ind i varmen kan vejrtrækningen også bliver hurtigere.
CHOK:
Chok kan forekomme i alle tilfælde af tilskadekomst. Optræder især i forbindelse med forbrændinger, overfald og trafikulykker. Også hårdhændet behandling og uforsigtig transport af et tilskadekommet dyr kan fremkalde chok.
Symptomer på chok kan være hurtig og svag puls, hurtig vejrtrækning pg duret føles koldt og virker fjernt. Slimhunderne i øjnene og munden er blege og/eller grålige.
Behandling ved chok:
Hold dyret i ro.
Undgå uro og støj.
Dæk dyret til med et tæppe, jakke eller lignende.
Det er livsvigtigt, at dyret kommer under behandling af en dyrlæge så hurtigt som muligt. Transporten skal foregå hurtigt, men varsomt.
(Kilde: Førstehjælp til dyr. Dyrenes Beskyttelse. Falck.)
FORGIFTNINGER:
Enkelte typer af madvarer bør undgås til hunde, ligesom det er vigtig, at man gør sig klart, at stort set overalt i vores dagligdag findes utallige kilder til mulige forgiftninger af hunde. *
Tobaksprodukter - og især skod heraf - kan være en kilde til forgiftning hos især "nysgerrige" hvalpe, der finder cigaretter eller skod. Indholdet af tjære og nikotin kan give slemme symptomer med et hurtigt forløb.
Hunden viser i starten tegn på centralnervøs ophidselse med muskelspændinger og nervøsitet. Senere kan der udvikles slingerhed, kramper, opkastninger diarre, tåreflåd, savlen, hurtig uregelmæssige puls og senere lammelser.
I værste fald kan hunden dø inden for få timer.
Chokolade indeholder giftstoffet theobromin, der påvirker hundens nervesystem, hjerte og muskulatur og fremmer vandudskillelsen.
Det er ikke selve chokoladen, som er farlig for hunde, men stoffet, theobromine, der er en bestanddel af chokoladen.
Theobromine forekommer i forskellig koncentration i chokolader.
Mælkechokolade: 44-66mg/28,35g chokolade
Mørk chokolade: 450mg/28,35g chokolade
Koge/bitter og pulverchokolade varierer fra 150-600mg/28,35g
Det betyder, f.eks. at 28,35 gram mørk chokolade under uheldige omstændigheder kan forgifte en hund som vejer 2,25 kg eller 283,5 gram mørk chokolade, kan forgifte en hund på 22,5 kg.
Vindruer og rosiner indeholder et ukendt giftstof, der kan give hunden livstruende, akut nyresvigt.
Løg - fx alm. løg, purløg og hvidløg indeholder giftstofferne N-Propyl-Disulfid og S-methyl-L-cystein sulfoxid. (SMCO), der kan give pludselig blodmangel.
Hvidløg er mindre giftige end alm. løg men bør alligevel gives med yderste forsigtighed.
Kartoffelplanten er tæt beslægtet med planter fra natskyggefamilien. Umodne kartofler, rå grønne kartofler, kartoffelplantens grønne blade og kartoffelæblerne indholder giftstofferne solanin og chaconin. Solanin er ætsende og kan give mavetarm-irritation, pludselig blodmangel og påvirker hundens nervesystem.
(* Dyrlæge Sabine Förderer www.hundeleksikon.dk)
HÅRSÆKMIDER:
Angreb af hårsækmider kan se sådan ud - her et kraftigt eksempel fra Norge. Du kan ofte se det først på ører og under øjnene.
Behandling med "Advocate" - en "spot-on" opløsning der virker både hurtigt og effektivt og som skal udleveres af dyrlægen.
FORSTYRRELSER I HORMONBALANCEN:
Grov tilfælde af hormon forstyrrelse. I sjældne tilfælde kan hvalpe få det.
Kan evt. opstå i forbindelse med vaccination, hvor hundens immunforsvar kan være svækket pga. vaccinen.
Behandling: Let at behandle. Blot 6 timer efter dette billede var taget af hunden, var det næsten væk blot ved at give en indsprøjtning, der virker 14 dage.
HUNDESYGE:
Inkubationstiden for Parvovirus anses for at være 5-6 dage
Hundesyge er en særdeles smitsom virussygdom hos hund, ræv, ulv og mink. Sygdommen er vidt udbredt i hele verden og ses herhjemme i perioder som større eller mindre udbrud.
I Danmark konstaterede man i 1984 et udbrud af hundesyge blandt hunde og mink, efter at sygdommen ikke havde været diagnosticeret i ca. 8 år. Der døde 50% af de hunde, som blev smittet. Epidemien ebbede langsomt ud og var overstået ved udgangen af 1987. Der registreres dog stadig ca. 12 - 15 tilfælde af hundesyge i Danmark hvert år. Pludselig opblussen af sygdommen kan stadig ses.
I 1988 ramte en epidemi af hundesyge de grønlandske slædehunde. Dødeligheden blandt hundene var meget stor og gav følgelig store tab for grønlænderne.
Årsag
Sygdommen skyldes et virus (canine distemper virus), der hører til mæslingevirusgruppen (paramyxovirus).
Symptomer
Den naturlige smitte med hundesygevirus foregår dels ved dråbeinfektion med sekret fra næse og mund, dels via afføring og urin. Sygdommen angriber hyppigst unge hunde i alderen fra 2 måneder til 1 år samt svækkede individer i andre aldersgrupper.
De første tegn vil være feber (39,5-40,5) og forkølelseslignende symptomer, som flåd fra øjne og næsebor. Hundene mister ædelysten og bliver nedstemte. Der ses opkastninger samt undertiden diarrè og hoste.
Temperaturen falder efter få dage, men stiger igen senere. I anden fase støder der ofte alvorlige følgesygdomme til som lunge- og mavetarmbetændelse. Et par uger efter de første symptomer er observeret, kan der udvikles voldsomme hornagtige fortykkelser af trædepuder og snude.
Hundesyge er skyld i stor dødelighed, og hunde, som overlever sygdommen, kan være stærkt svækkede.
Behandling
Da der ikke findes en specifik behanding mod hundesyge, kan der kun foretages en støttebehandling mod følgesygdommene.
Hunde, som ikke er vaccineret, vil i de fleste tilfælde dø tidligt i sygdomsforløbet, og støttebehandling vil ofte være uden effekt.
P.g.a. sygdommens høje dødelighed og manglende behandlingsmuligheder er det afgørende at forebygge mod den sygdom gennem et regelmæssigt vaccinationsprogram, da det er muligt at vaccinere mod sygdommen.
HUND - BLODØRE:
Blodøre opstår som regel pludseligt, idet ejeren kan se og føle en udposning på ørelappen.
I det akutte stadie, kan der undertiden føles mere varme på det hævede område.
Der er ikke altid ømhed, hvorfor det ikke er nødvendigt straks at søge dyrlæge, når man opdager lidelsen. Tag kontakt til dyrlægen og aftal tid for en konsultation.
HUND - ABORT:
Lægemidler, som fremkalder abort hos tæver har været kendt i mange år. Hidtil har tæven skullet behandles mellem 4 - 6 dag efter parring, for at få abort.
Det har været forbundet med følelser hos ejeren og i nogle tilfælde fysisk ubehag hos tæven.
Undertiden har den hidtil givne medicin givet problemer i form af livmoderbetændelse med følgende sterilitet, hvilket i nogle tilfælde har betydet, at værdifulde avlstæver ikke har kunnet blive drægtige igen.
Der er nu kommet et nyt lægemiddel, som giver mulighed for afbrydelse af drægtigheden hos tæver.
Det er en medicin, som skal injiceres under huden i tæven 2 gange med 24 timers mellemrum.
Afbrydelse kan foretages 0 - 45 dage efter parring. Fordelen ved den nye medicin er, man ikke behøver at kende den nøjagtige parringsdato.
Hvis behandlingen foregår tidligt efter parring, ser man et mindre klart udflåd fra skeden; men ofte holder hunden sig selv ren, hvorfor man ikke ser noget.
Hvis behandling finder sted midt i drægtigheden kan man se et brunligt flåd mellem 72 og 96 timer efter behandlingen.
Selvom tæven er behandlet og har aborteret vil den senere kunne blive drægtig og føde normalt, og fostrene vil være normale.
Et fremskridt i behandlingen af uønsket parring.
FRANSK HJERTEORM HOS HUNDE:
Danske medier har i den forløbne uge omtalt fransk hjerteorm hos hunde i Nordsjælland, hvad er det?
Hunde bliver inficeret ved at æde snegle, og butsnudede frøer, som indeholder hjerteormlarver. Man ved at vinbjergsnegle, skovsnegle, havesnegle, kratsnegle,og kældersnegle, kan indeholde hjerteormlarver. Når hunden æder sneglen, vil mavesaften i hunden bevirke, at larven bliver frigjort og på denne måde, er der mulighed for at larven, kan komme over i blodbanen på hunden.
Af Jakob Manner-Jakobsen:
Med hensyn til de franske hjerte/lungeorm, så vær opmærksom på hoste ved hunden, især hvis den hoster hvidt, skummende slim op. Hunden behøver ikke engang at æde sneglene, ekskrementer og slim fra sneglene kan være nok. Jeg kender desværre problemet alt for godt, det var på den bekostning jeg mistede Søs d. 1.
Behandlingen, hvis problemet opdages i tide, er MILBEMAX 1 tablet i ugen i 4 uger. Der skal tages 3 prøver af hundens afføring, som skal dyrkes i 24 timer for at se om hunden er inficeret!
Med venlig hilsen
HUND BYLDER:
Ved en byld forstår man en ansamling af pus i en nydannet hule i vævet. Bylder opstår som regel i forbindelse med, at bakterier trænger gennem huden i forbindelse med sår (sårinfektion). Bylder kan også opstå i forbindelse med blodforgiftning, hvor bakterier kan spredes til indvendige organer gennem blod og lymfekarsystemet.
Bylderne kan findes på overfladen af huden, men dybere liggende bylder i musklerne er ikke ualmindeligt.
Man kan opdele bylder i varme og kolde bylder.
De varme bylder viser sig som regel som en hævelse med rødme, varme og ømhed. Senere bliver huden mere spændt ud, overfladen bliver glinsende og hudens farve får et blåligt skær. Senere bliver hævelsen mere blød i midten. Man taler om, at "bylden trækker til". Dyret får ofte feber, og man kan se nogen funktionsforstyrrelse, som f.eks.halthed, hvis bylden sidder på et ben.
De kolde bylder samler sig som regel i det løse bindevæv, som findes under huden. Når dyret bevæger sig, vil ansamlingen, p.g.a.tyngdekraften, flytte sig. Man taler om, at "bylden sænker sig".
HUNDE - VEJSALT:
Vintervejret giver mange ømme hundepoter, fordi fortovene har fået vejsalt for at være fri for is.
Vi har efterhånden modtaget flere forespørgsler om, hvad man kan gøre for, at hunden ikke får vejsalt i poterne.
Det nemmeste er at bruge en potevoks.
Giv hundens poter et lunkent fodbad i lidt brun sæbevand ca. 5 min. og tør derpå poterne godt i et rent håndklæde.
Potevoksen påføres og indgnides i et ikke for tyndt lag på tæerne, mellem og på trædepuderne.
Potevoks danner hurtigt en relativ tør barriére, som hindrer vand, sne og salt i at trænge ind i huden.
Endvidere har potevoksen en desinficerende virkning som sikrer, at bakterier ikke opstår under vokslaget.
ROTTEGIFT:
I 1923 opdagede man i Canada en sygdom hos kreaturer, som blev kaldt "sweet clover disease". Årsagen til denne sygdom var fodring med skimlet stenkløver, som indeholder et stof, som hedder kumarin. Dette stof giver forøget blødnings tendens, fordi blodets koagulations evne nedsættes. Det er denne opdagelse, som danner baggrund for udvikling af dikumorol, som er rottegift. Det mest almindelige giftmiddel til at bekæmpe rotter med er en kemisk forbindelse, som hedder bromadiolon. Det lægges ud i plastposer med et kornlignende, ofte rødligt udseende eller som støbte blokke. Når hunden æder giftstoffet, som de fleste hunde desværre godt kan lide, optages det hurtigt i organismen og efter et kort stykke tid er giften optaget i blodbanen. Bromadiolon virker ved at forhindre blodet i at koagulere. Dette forklarer, at der kan gå nogen tid, før hunden viser symptomer på rotteforgiftning.
De akutte tegn på forgiftning med rottegift kan være pludselig opstået halthed, ømme led, blodig diarré, tiltagende svaghed, vejrtrækningsbesvær samt blege slimhinder. Senere optræder blødninger fra organer i bryst og bughule og døden indtræder. Hvis hunden har indtaget rottegift eller man har mistanke om det, skal man straks søge dyrlæge. Ofte vil man kunne se en rødlig farve på hundens snude og læber umiddelbart efter indtagelsen. Åbner man munden på hunden, vil man også her kunne se et rødligt udseende på hundens kindslimhinde, tænder og tunge. Det er vigtigt, at hunden får et brækmiddel, så hurtigt som muligt efter den har indtaget rottegiften. Dernæst behandles hunden med K-vitamin, og K-vitamin behandlingen bør fortsætte i to - tre uger. Hvis hunden har indtaget giften og viser tegn på blødninger kan en eller flere blodtransfusioner i nogle tilfælde helbrede hunden. Det er særdeles vigtigt, hvis man ved, der er udlagt gift, at sørge for, at hunden ikke kan få fat i det.
Husk! Hvis man er i tvivl, om hunden er blevet forgiftet, så hellere en behandling for meget frem for at miste hunden.
Kilde: "Dyrlægevagten"
ET RIGTIGT GODT LINK TIL "DYRLÆGEVAGTEN", HVOR DU KAN LÆSE OM STORT SET ALLE HUNDESYGDOMME: Klik her for Dyrlægevagten
TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER