Når din tyske jagtterrier bliver gammel

Den tyske jagtterriers (TJT) liv kan deles i forskellige aldre:

TEENAGER: 1 – 2 år

VOKSEN: 3 – 5 år

MIDALDER: 6 – 7 år

ÆLDRE: 8 – 10 år

GAMMEL: 11 år og opefter
(Er din TJT blevet brugt meget hårdt på jagt, er det ikke sikkert, den når at bliver "gammel" - men kun "ældre")


Et hundeår er i gennemsnit 7 menneskeår.

I vor stressede verden, fyldt med pligter og ting man skal, tænker vi ikke så meget på dem, der ikke kræver noget. De ældre eller gamle hunde har også en mængde behov, men netop fordi de ikke plager og kræver, er det så let at tilsidesætte dem, når tilværelsen bliver for travl. Den ældre eller gamle hund protesterer ikke, når familien ikke rigtig har tid til den. Yngre hunde er mere aktive og plager mere om opmærksomhed og aktivitet hvorimod den ældre og gamle hund bare lægger sig til at hvile og vente på, at ejeren skal tage initiativet til noget, de skal gøre sammen. Det bliver til en form for passiv aktivitet og hvis familien ikke har tid til andet end de mest nødvendige gåture, så bliver den ældre eller gamle hund liggende stille størstedelen af dagen og venter – og venter og venter.
Når hunden bliver ældre og gammel, får den samtidig andre interesser som fx mad, så man skal passe på, at den ikke bliver understimuleret og som følge deraf ofte for tyk.
Det kan være svært at se hundens passivitet som et problem eftersom den i vore øjne jo er så ”nem og rolig”, som den ligger der. Det meste af opdragelsen har netop også haft til hensigt at gøre hunden passiv. Men hunde skal ikke være ”nemme og rolige” – de skal være dejlige og aktive!

Gamle hunde kan ikke tåle kulden lige så godt som unge og har brug for lidt ekstra varme, når temperaturen falder.

Når den ældre eller gamle hund møder andre hunde, er det på en anden måde, end da den var ung. Den bevæger sig langsomt hen mod den anden hund eller lader den anden hund komme til den. Halen er ikke så stiv og højt hævet som i ungdommens hede. Den kan i stedet logre lidt med den yderste spids, som vil den fortælle, at det ville være hyggeligt at hilse på.
Når den ældre eller gamle hund går hen imod en anden hund, ser den nærmest ud som om, den bare vil passere den anden i stedet for at gå direkte imod den. Blikket er vendt bort, men ørerne står stolt fremadrettede. Med disse budskaber fortæller den ældre eller gamle hund den anden, at den er venlig, men dog kun hvis den anden opfører sig ordentligt.

Jo ældre en hund bliver, jo mere intelligent synes den at blive. Det er helt logisk, eftersom den får flere og flere erfaringer hen ad vejen. Når folk har mistet deres gamle hund, hører vi ofte: ”Vi får aldrig en´ som den igen”. Men det gør de jo som regel. Det er nemlig de sidste år, folk husker bedst, men prøv at tænke på, hvordan hunden var som hvalp. De første træningssituationer, første gang den skulle gå i snor, da den skulle lære kommandoen ”sit” og at ligge ”dæk”, de første jagter, osv. osv.
Billedet:
Vores gamle RICO (th), der blev 9 år gammel - grundstammen i vores avl her på Kennel Klitgaard og BIANCA (tv), der nu nærmer sig de 11 år.


Skelettet:
Skelettet udsættes med tiden for svækkelse og slid, det sidste især i leddene. Svækkelsen kommer på grund af mangel på kalcium, som gør knoglerne mere skøre, der opstår osteoporose, knogleskørhed. De særligt følsomme tidspunktet af hundens liv er ísær fra 9 - 10 år og opefter.
Det er vigtigt at tilsætte kalk til ældre hundes mad, hvis de ikke får tilstrækkeligt gennem maden, må man give dem ekstra tilskud.
I foder beregnet til ældre hunde findes dette tilskud, sammen med D-vitaminer, som hjælper kroppen med at optage kalcium.
Regelsmæssigt motion er også vigtigt for et stærkt skelet. Slitage rammer leddene.

Musklerne:
Noget af det mest nedslående, man kan se hos ældre hunde, er muskelsvækkelse og af og til endda muskelsvind på grund af manglende motion. Det er vanrøgt og dyrplageri ikke at sørge for sin hund, lufte og motionere den. Kan man ikke selv få tid, er det nemt at finde nogen, der kan gøre det. Mange unge mennesker vil gerne have et lille job efter skolen. På din gade er der sikkert nogen?
Hos ældre hunde bliver musklerne mindre elastiske og lidt stive, især efter hvile. Selv om det er normalt med sådanne skavanker, kan vil alligevel påvirke og lindre stivheden med den rette pleje. Forsigtig motion og daglig massage hjælper normalt, evt. med ekstra tilskud af C- og E- vitamin - spørg din dyrlæge.

Lugtesansen:
Hos gamle hunde kan man ofte se tegn på nedsat lugtesans. De har fx brug for længere tid til at snuse og udforske forskellige lugte. Når den gamle hund snuser meget lang tid på samme sted, så er det vigtigt at lade den gøre det, selv om tålmodigheden måske kommer på en prøve.
Mange gamle hunde har svært ved at følge spor og søge, hvilket kan tyde på en nedsat lugtesans. Det betyder ikke, at man derfor skal holde op med at lade hunden foretage sig noget så naturligt og sjovt, som at søge og går spor. Tværtimod bør man lade hunden udføre så mange aktiviteter som muligt, så længe kroppen i øvrigt er rask. Det tager bare lidt længere tid, og man må lave opgaven lidt enklere, omtrent som man gør med hvalpe.

Hjernen:
Nøjagtig ligesom en muskel, skal hjernen arbejde for at fungere. Hvis den ikke bliver aktiveret, sygner den hen og krymper. En hundehjerne kan miste op til 25 % af sin vægt, når hunden ældes, og da kan den vise tydelige tegn på senilitet. Hunden reagerer langsommere, bliver indadvendt, er ikke med i det sociale samspil som før og sover det meste af tiden. Vaner og rutiner er tryghed for hunden ved en begyndende senilitet, for opfattelsen af omverdenen forandres, når hjernen ikke kan tolke visse ting og meget glemmes. Derfor må man sørge for, at alle i familien holder fast ved tider og rutiner. Risikoen for senilitet vokser, når hunden er passiv, når man ikke aktiverer den mentalt og kropsligt.
Hvis man lader sin aldrende tjt sove sine dage bort og ikke tager den med i familiens aktiviteter, så bliver den gammel før tiden.






"Det er altid hårdt at skulle sige farvel"

















DIN GAMLE HUND KAN BLIVE DEMENT:
Det er ikke kun mennesker, som kan blive demente også hunde kan få denne invaliderende sygdom.
Symptomerne på demens inddeles ofte i 5 kategorier:
1.) DESORIENTERING:
Hunden kan virke forvirret, den kan blive væk på gåture og har problemer med at finde hjem.

2.) INTERAKTION:
Forholdet til ejeren kan ændre sig til, at hunden virker ligeglad og opfører sig som om, den befinder sig i sin helt egen verden. Det modsatte kan også være tilfældet, hvor hunden hele tiden skal være i nærheden af familien og følge med i alt.

3.) SØVNMØNSTER:
Søvnmønsteret kan ændres til, at hunden sover meget om dagen, imens den ofte er rastløs om natten. Søvnen om dagen er ofte dyb, og hunden vækkes ikke så let som tidligere.

4.) TILLÆRTE FÆRDIGHEDER:
Efter 10 år uden uheld inden døre kan der forekomme episoder, hvor hunden igen bliver urenlig. Dette selv om der ikke er lavet om på gåturenes regelmæssighed eller findes anden sygdomsmæssig årsag.

5.) ANGST:
Angst hos hunde kender vi oftest i forbindelse med fyrværkeri, tordenvejr eller alene-hjemme problemer. Den demente hund kan blive bange for ting eller situationer, som ikke har været et problem tidligere i et langt hundeliv. Angsten kan virke næsten harmløs, hvis hunden blot undgår cykler eller barnevogne på gaden. Den kan dog være af ganske stor betydning, hvis hunden forsøger at komme væk fra det angstudløsende ved at spinge gennem lukkede vinduer eller ved at grave sig gennem døre. Hunden kan herved påføre sig fysiske traumer og det kan være svært at undgå en ny situation, hvis man ikke ved, hvad der udløste den første.




HVORNÅR ER DET TID TIL AT SIGE DET SIDSTE FARVEL?:
Mange ejere af et familiedyr vil opleve at skulle til dyrlægen for sidste gang med deres dyr for at få det aflivet. Det er som oftest en tung beslutning at skulle tage afsked med et "familiemedlem" gennem mange år. Samtidig vil mange føle, at man sætter sig til herre over liv eller død, og de fleste af os vil vel derfor helst, at vi en morgen finder hunden død i sin kurv. Sådan går det imidlertid sjældent, fordi vi tidligere er begyndt at tænke på, om det er for dyrets eller vores egen skyld, at vi "lader" det leve.

Hvornår er tiden inde?
Heldigvis tænker langt de fleste mennesker sådan, men det kan være uhyre svært at afgøre, hvornår det er tiden at gå den sidste tur til dyrlægen. Hvis man er meget i tvivl, så snak med dyrlægen om det. Han kender ofte dyret og vil bedre objektivt og fagligt kunne vurdere, hvornår tiden er inde. Familiedyr er vanedyr og vil altid reagere ens på familiens daglige gøremål. Køleskabsdøren eller madposen vil næsten altid vække selv det dybest slumrende familiedyr til live. Ligeledes vil raslen med hundesnoren bringe glæde hos de fleste hunde. Derfor skal man vurdere dyrets almenbefindende for at finde ud af, om dyret er alvorligt syg. Hvis appetitten og lysten til at gå tur forsvinder, kan det være tegn på, at en gammel eller meget syg hund er bedre tjent med at blive aflivet end skulle pines med sin sygdom i længere tid.

For et dyr, der har levet hele sit liv blandt mennesker, er det meget ydmygende, ja, endda flovt, hvis det ikke længere kan holde sig renlig, og det bør give anledning til alvorlige overvejelser med hensyn til dyrets livsværdi. Netop ordet livsværdi er faktisk beskrivende for de tanker, vi skal gøre os på familiedyrets vegne uden dog at tillæge det menneskelige tanker af nogen art.
Er man i tvivl om dyrets velbefindende, bør man derfor altid tage dyrlægen med på råd.

Hvordan foretages aflivningen?
Selve aflivningen vil oftest foregå på den måde, at hunden får en beroligende indsprøjtning, som gør at hunden slapper af og næsten ikke reagerer på sin omgivelser. Derfor vil dyret heller ikke mærke den sidste indsprøjtning, som gives direkte ind i blodet med en overdosis sovemedicin. Herved sover dyret stille ind i bevidstløshed og umiddelbart derefter i døden.

Holde i pote?
Skal man blive ved sin ven, til den er død? Det er selvfølgelig op til én selv, men hvis dyret føler sig lidt utryg uden sin ejer, bør man blive i det mindste til virkningen af den første sprøjte er indtrådt. Der er ikke tvivl om, at hunden ofte på sin ejer kan fornemme, at der er noget unormalt ved situationen, og da gør man ondt værre, hvis man går fra den med det samme.

Hvad sker der bagefter?
Hvis man har mulighed for det og synes om det, er det helt lovligt at begrave sit familiedyr i sin egen have. Der skal være mindst 60 cm jord over dyret for at forhindre andre dyr i at finde det. Den anden mulighed er at lade dyrlægen beholde dyret for at for at bringe det til forbrænding. Endvidere er der nogle få steder i landet mulighed for at få familiedyr kremeret og få udleveret en urne.
Klide: "Dyrlægevagten"




TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER