Løbetid

Har du en tysk jagtterrier tæve, som viser gode egenskaber og et tiltalende ydre, kan tanken om at lade hende få hvalpe være meget fristende. Det er da også en kæmpe oplevelse, som både er sjov og spændende - men du bør tænke dig meget grundigt om, før du springer ud i livet som opdrætter.
Afgørelsen om, hvorvidt en tæve skal indgå i avlen, bør træffes på et langt mere kontant grundlag, end at den pågældende hund "er sådan en sød hund".
Du skal bl.a. overveje, om din tysk jagtterrier tæve i det hele taget er af en sådan kvalitet, at den bør indgå i avl. Du bør her forsøge at anlægge en så objektiv synsvinkel som muligt, selv om det kan være svært, når det drejer sig om din egen hund.
Din tæve skal selvfølgelig være sund og rask og meget væsentligt skal hun være mentalt velfungerende. Husk nemlig, at ikke kun evt. fysiske, men også evt. psykiske defekter kan nedarves fra forældredyr til hvalpe.
Der er ligeledes racebetingede krav, du skal opfylde inden parringen. (Gælder kun hunde med stambog). Kravene for tysk jagtterrier (i Danmark) kan du se under vores menupunkt: "Avlsprøver, brugsprøver og udstilling".
Disse krav skal være opfyldt, inden hunden bliver parret og både tæve og hanhund skal opfylde kravene.
Når det drejer sig om drægtighed og fødsel, hører en tysk jagtterrier tæve til i kategorien "ældre", når hun er over 5 år gammel.
Skal en tæve have hvalpe, bør hun derfor have sit første kuld inden hun har nået de 5 år.
Tidligst i en alder af 1 ½ år synes vi, at en tysk jagtterrier tæve må få sit første kuld, men i mange tilfælde vil tæven her ikke være moden nok. Ofte først i en alder omk. de 2 år vil din tysk jagtterrier tæve typisk være klar.
Der er dog store forskelle tæverne imellem, men hunde af små racer kan parres i en tidligere alder end hunde af større racer.
Tæver, der er ældre end 6 - 7 år, mener vi, man bør undlade at parre.
Når du vælger den hanhund, du vil have parret din tæve med, bør du naturligvis også her kigge på såvel hannens ydre kvalitet som dens mentalitet og brugsegenskaber. Det er meget vigtigt, at begge forældredyr er 100% i orden.
Er du i tvivl, bør du søge råd hos mere erfarne opdrætter af racen tysk jagtterrier.



Som tæveejer er det først og fremmest vigtigt, at du har tjek på din hunds biologiske cyklus:

BILLEDET:
I forbrunsten, som varer knap 14 dage, svulmer tævens vulva (kønslæberne) op, og der kommer blod fra skeden.
På billedet kan du se en tæve, der er i løbetid og hvor det er tydeligt at se, at hun er hævet bag i.

Der er ikke megen romatik forbundet med forplantningen i hundeverdenen.
Tævehunde kommer i løbetid 2 - 3 gange om året.
Hunde af de mindre racer som fx tysk jagtterrier kommer oftere i løbetid end hunde af større typer.

Tævens løbetid varer i ca. 3 uger og kan opdeles i forbrunst og brunst.




FORBRUNST:
I forbrunsten, som varer knap 14 dage, svulmer tævens vulva (kønslæberne) op, og der kommer blod fra skeden.
Den første dag i løbetiden regnes som den dag, hvor du første gang ser det blodige sekret. Ofte vil hanhunde udvise interesse for tæven allerede under forbrunsten, men tæven vil klart afvise dem, hvis de bliver for nærgående.
Mange gange er det vores hanner, der fortæller os, at nu er en´ af vores tæver ved at være i løbetid. De kan fornemme og lugte det langt før, vi kan se det.
Tæverne ændre sig også ofte i deres løbetid - alt afhængig af den enkelte tæve.
Vi har tæver, der bliver mere urolige/livlige, nogle bliver "pylrede" og andre udviser et ekstrem kontaktbehov, som ligger ud over det sædvanlige for den pågældende tæve.
Det er altid sjovt at iagttage disse forskelle og der er ingen tvivl om, at jo mere, man er sammen med sine hunde, jo nemmere ser og fornemmere man disse ændringer.
BRUNST:
Efter ca. 12 - 14 dage går tæven ind i den egentlige brunst. Det er den periode, hvor hun er modtagelig overfor hanhunde, og hvor hun kan parres. I brunsten har sekretet fra tævens skede ændret sig, så det ikke længere er blodlignende, men snarere lyst til gulligt.
Selve brunstperioden varer omk. en uges tid, og det er i dette tidsrum, at tæven løsner de æg, som - hvis de befrugtes - bliver til hvalpe. Vi har som det tidligste parret på 11. dagen og senest på 14. dagen. Nogle tæver vil gerne parres hele perioden andre kun hver anden dag.


Forberedelse til parringen:
En tæve, som forventes parret, skal absolut være i god kondition., da det vil lette hele forløbet en del for hende. Inden parringen bør du ligeledes sørge for, at tæven er nyvaccineret, ligesom hun også skal have en ormekur.
Jo ældre tæven er, desto senere i løbetiden skal hun parres, da ældre tæver har en tilbøjelighed til at løsne æg senere end yngre tæver. Det optimale parringstidspunkt er to dage efter ægløsning. Hvis parringen finder sted på dette tidspunkt, vil hanhundens sædceller befinde sig i tævens kønsveje, når de løsnede æg er færdigmodnere og klar til at blive befrugtet. I den forbindelse bør man huske, at hanhundens sædceller faktisk kan leve og være befrugtningsdygtige i tævens kønsveje i op til en uge efter parring.
I langt de fleste tilfælde ved hanhunden godt, hvornår han kan få lov til at parre tæven. Hvis tæven modsætter sig parring, er tidspunktet ikke rigtigt, og man må under ingen omstændigheder forsøge at gennemføre en parring. At holde tæven fast eller på andre måder tvinge hende til parring bør aldrig forekomme.
Er du i tvivl om det rigtige parringstidspunkt, kan dyrlægen tage blodprøver af tæven og måle hendes indhold af det hunlige kønshormon, progesteron. Man er nødt til at tage flere prøver for at kunne følge blodets indhold af progesteron. Første blodprøve bør tages omk. løbetidens niende dag og derefter hver anden dag, indtil ægløsning har fundet sted. Man kan også lade tæven "besøge" hanhunden og den vil - hvis det er en "erfaren han" - hurtigt vise om tæven er klar. Vi har således af og til "besøg af en tæve" inden en evt. parring for at tæveejeren vil være helt sikker.


Bland dig mindst muligt:












Billeder af parringslegen - parringsakten










Ofte er det en fordel at lade hundene parre sig udendørs. Her er der mere plads til, at hundene kan løbe omkring, og til at hanhunden kan tisse - hvad han ofte gør adskillige gange i parringslegen.
Hundenes ejere bør være til stede under selve parringen, men indtil selve akten bør man blande sig så lidt som muligt.
Når hanhunden trænger ind i tæven, er hans penis ikke fuldt erigeret. Det sker først, når han er helt inde i tæven, og han bliver låst fast af muskulaturen i tævens skede. Når penis svulmer helt op inde i tæven, kan nogle tæver give udtryk for ubehag ved et skrig, piben eller give et ryk og det er derfor nødvendigt, at ejeren er der til at holde og støtte hende.
Når hanhunden er helt inde i tæven, vil han som regel vende sig rundt - måske skal han her lige have en hjælpende hånd fra sin ejer - og de to hunde står derefter sammenlåst hale mod hale. Hundene vil typisk hænge sammen en halv times tid. Parringen kan gentages, så længe tæven er villig, og vi lader ofte hundene parre ca. 3 - 5 dage i træk i perrioden.





Billede af parring, hvor hundene står sammenlåst hale mod hale.
Dette er en "forsvarsposition", som ligger i generne hos hundene, så de kan forsvare sig mod evt. fjender/større rovdyr udefra.





















TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER