Levende og døde dyr i skoven

Af Tom Juhl Nielsen
Mit liv fik for et par år siden en lidt uventet drejning, og pludselig fandt jeg mig selv midt i Holstebro by med min tyske jagtterrier Biko under armen. En selvbevidst kastreret hanhund på godt 4 år.
Hvor hunden før var en rigtig landhund, forvandlede han sig hurtig til ”bad Biko in town” – og hvad deraf følger. Pindsvinedrab og voldsomme angreb på andre hunde og katte blev hurtig hans ynglings sport. F.eks. afmonterede han den yderste del af det ene øre på en skotsk terrier fra nabolaget – virkeligt populært! Ligesom en kat i kvarteret måtte lide den tort, at blive knust til ukendelighed – man har vel lov at forsvare sig!
Men uforskammet køn som han er, har han kunnet charmere sig fra sine U-gerninger.
Den lille prins Biko skal jo bare leve livet på fuld udblæsning, for vort symbiotiske forhold tilgiver alt.
En hel anden historie er den, at jeg i dag er mere glad for min hund end nogensinde før - hvis det ellers er muligt.
Jeg bruger ham nu sjælden til jagt mere, hvorimod han er blevet min tro følgesvend på mine daglige lange vandringer i skoven og på heden. Felt- og vildtbiologi er nemlig min helt store interesse og særlig biologien omkring rovvildtet er spændende. Og her har hunden virkelig forstået sin del af opgaven. Tro mig - terrieren er ligeså skrap til at finde skovmåren i trækronerne eller risbunkerne, som han er til at finde ræven i graven. Også den vilde ilders skjulesteder finder han gentagne gange. Ja - de store vestjyske skov- og hedeområder byder på masser af oplevelser i den retning.
Lidt ”jagt” er det da også blevet til, når jeg lejlighedsvis har givet ham lov til at affange omstrejfende mink fanget i fælde.
Desværre har denne vinter også givet triste oplevelser. Biko har nemlig med snuden i sporet, ledt os frem til ikke færre end 2 døde kronhinder. Begge dyr var nyligt skudt med kugle, og havde lagt sig til at dø på svært fremkommelige steder.
Blodfærten som hunden fandt og fulgte viste, at dyrene havde gået anselige strækninger, inden de forendte.
Den ene lå midt i skoven, den anden langt ude på et hedeområde med kratbevoksning. Med god grund kan man undre sig over de døde krondyr, og hvorfor de skulle nedlægges uden at blive fundet og gøre nytte.
Måske manglede jægeren en hund med Bikos næse, eller måske var det blot ”velment” vinterfodring af rævene!
Jeg får nok aldrig svaret.
På det viste foto ses jeg og Biko med vores seneste fund, nemlig en nyligt skudt kronhind.
Med venlig hilsen
Tom Juhl Nielsen

























STRÅSØ PLANTAGE:



























Hjorten på billedet fandt jeg en søndag eftermiddag i september måned, 2008 i Stråsø plantage.

"Biko" viste stærke tegn og jeg fulgte ham omkring hundrede meter gennem ret tæt fyr-og grankrat. Og "vupti" en kronhjort lå pludselig på jorden.

Hjorten var tydeligvis blevet påskudt med riffel og det er sandsynligvis sket lørdagen forinden.

Det vedhæftede foto må gerne vises på jeres hjemmeside. Det er jo desværre realiteter! Tom






TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER