Udrykning - december 2005

Vi (Bent og jeg) sad midt i en samtale med nogle, der gerne ville bestille en tysk jagtterrier hanhvalp til år 2007, da telefonen kimede atter en gang.
Denne gang var det Max Steinar fra "Jæger", der var ude for anden dag i træk - samme sted - for at lave en reportage om gravjagt.
Det var omk. Ikast-området, Max denne kolde vinterdag var kørt til og de stod her – en håndfuld mere eller mindre opgivne og forfrosne jægere - for anden dag i træk ved en kæmpe nyanlagt kunstgrav med i alt 40 meter rør og 4 kedler.
Ræven ville imidlertid ikke springe og deres Jack Russell terriere var bidt meget slemt.
Max, der havde besluttet sig for at ringe til os efter hjælp lyste op, da vi var der i løbet af kun en times tid.
Vi stod klar ved graven med en endnu mere klar tysk jagtterrier: Buller.
Buller suste i graven, men var ude tre til fire gange, før han for alvor fik kontakt til ræven. Ræven var imidlertid uhyggelig svær at sætte ud.
Efter at Buller havde arbejdet meget hårdt og med fuld hals sammenlagt ca. to timer med ræven nede i graven, besluttede vi os for at få fat i Buller, som blev sat op i bilen.
Buller så bestemt ikke godt ud og mens jeg (Dinne) stod og tænkte på, hvor den nærmeste dyrlæge var, gravede vi ned til et par af kedlerne. Ingen ræv var der dog at se!
Grunden til at vi nu var meget ivrige for at ræven absolut skulle ud var, at vi havde mistanke om, at det kunne være en skabræv eller en skadet ræv.
Efter endnu en del graven – ja, temmelig meget af den nyanlagte kunstgrav var da gravet op, havde vi langt om længe indkredset ræven og derpå løftede vi låget til den sidste kedel inden udgangen.
Afstanden mellem den sidste kedel og udgangen var ca. 10 meter.
Buller blev smidt i igen, ("smidt i og smidt i"– han skreg af bar lyst for at komme i igen) og arbejdede sig mere og mere gal og søgte slagsmål med ræven op til flere gange uden dog, at ræven ville springe.
Buller, som vi tydeligt havde hørt højlydt flere gange var blevet bidt og var på et tidspunkt ved at komme i klemme.
Vi fik derfor fat i en lygte og lyste fra kedlen ind i graven, hvor vi kunne se, hvilke rør, de sad i.
Vi gravede derpå ned til røret bag Buller og trak ham ud.
Han kom atter op i bilen.
Ræven sad nu i det sidste stykke rør ved udgangen og Bent prikkede forsigtigt til ræven med en spade og med lidt hjælp fra Max sprang ræven langt om længe.
Jeg havde tænkt mig at få ikke mindre end mit livs "monsterræv" at se springe fra graven – men ud kom bare en meget, meget lille hanræv, som døde lige så hurtigt, som jeg kunne affyre et skud efter den.
Dinne Elgaard Pedersen



TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER