Thor i ilden igen

Denne her jagtoplevelse er fra d. 26.11.2005, hvor jeg (B.) havde inviteret Kjeld med til Østjylland, hvor vi har rigtig mange grave - både naturgrave og kunstgrave.
Denne dag sidst i november gættede vi som så mange andre gange før på, hvor mange ræve, vi ville skyde.
Kjeld gættede på 3 ræve, men jeg selv på kun en´ enkelt, da jeg syntes, det var for varmt i vejret til, at rævene var i grav.
Den første grav, vi ankom til - en kunstgrav var der dog heller ingen ræv hjemme. Der var ikke andet for at stige ind i bilen igen og komme videre til de næste grave.
Vi havde nu kørt til mange forskellige grave i lidt over en time og kun fået en´ ræv, men kom nu til to kunstgrave, som ligger helt ud til havet. Her havde jeg og en anden kammerat været for 14 dage siden og havde været heldig at nedlægge en flot hanræv.
De to grave her ligger lidt tæt ved hinanden, men vi har dog før været heldig at træffe ræv i begge grave samme dag.
Der var sørme noget hjemme i den første grav, som vi nu var nået hen til - Thor blev nemlig stiv som et bræt!
Jeg forsøgte at trække ham lidt forsigtigt væk, for både at få halsbåndet af ham og for at få ham til at markere endnu tydeligere. Han trykkede sig da også helt fladt ned til jorden og kiggede op på mig, for lige at understrege, at han i hvert fald ingen steder skulle.
Kjeld fandt hurtigt på plads og jeg slap Thor, som strøg i graven med det samme.
Området hvor graven ligger er meget vådt, så graven er lagt næsten oven på jorden, så låget til kedlen er fri – det skulle senere vise sig at være godt!
Thor var gennem de mørke rør nået hen til kedlen og havde her fast hals. Ræven, som nu følte sig godt presset, var virkelig gal og forsøgte at skræmme Thor til at bakke tilbage i røret.
Thor havde dog andre planer og rykkede i stedet langsomt men sikkert nærmere og nærmere på ræven.
Jeg var klar over, at hvis Mikkel ikke snart smuttede fra graven, ville der blive slagsmål.
Ganske rigtig: De bragede sammen og det lød meget voldsomt. Thor nåede på et tidspunkt ”det røde felt” og jeg besluttede derfor at lave lidt larm oven på låget til kedlen, hvor jeg derfor trampede lidt på låget i håbet om, at de vil slippe hinanden. Denne afledningsmanøvre fik ræven til at bakke langsomt ud mod den ene udgang med en godt gal Thor hængende i snuden. De kom så helt fri af graven og hang stadig sammen ude på engen.
Det var svært at se, hvem der havde fat i hvem og det var på dette tidspunkt helt umuligt at afgive skud.
Nu kunne man sikkert vælge at gøre flere ting, men det nåede vi slet ikke at overveje, for pludselig slap hund og ræv hinanden og ræven løb nord på langs stranden med Thor lige i hælene.
Jeg sagde til Kjeld, at han bare skulle lade den løbe, selvom det selvfølgelig altid er ærgerligt at skulle lade en ræv smutte, men hundens sikkerhed er altid det vigtigste!
Ræven ændrede dog lige pludselig retning og afstanden mellem Thor og ræv var nu blevet så stor, at et skud ville blive muligt i løbet af ganske få sekunder.
Jeg besluttede mig derfor at skyde og inden sikrede jeg mig, at hvis jeg skød forbi, så ville det i hvert fald være foran ræven.
Ingen grund var der dog til bekymring: Mikkel rullede i skuddet og Thor var hurtigt over den.
Vi fik denne ræv, men havde den forsat med at løbe lige ud, ville vi ikke have haft muligheden for at afgive skud.
Kjeld havde tidligere denne dag skudt en´ ræv fra en naturgrav, hvor det var en´ af vores små tæver (Amanda), som leverede et flot stykke arbejde i en sommergrav, hvor hun arbejdede hårdt ca. 20 minutter og Kjeld, som fik muligheden for skud, skød og fik den!
Kjeld og jeg fik således to ræve denne dag, hvor vi igen havde en rigtig fin dag.






















TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER