Jagtterrier fastklemt i 26 timer
JAGTTERRIER FASTKLEMT 26 TIMER:af Jens Otto Svenningsen. Ebeltoft.
Lørdag den 10. januar, 2009 tog jeg og min nevø til Vestjylland for at gå på rævejagt i Sir ved Holstebro. Jeg havde min tyske jagtterrier "Tyson" med, som jeg for godt et år siden købte som 8-ugers hvalp på Kennel Klitgaard.
Vi startede med at tjekke nogle kunstgrave efter i nogle læhegn og diger. I den første kunstgrav så det ud som om, der var en masse aktivitet, da der var friske spor udenfor og duft af ræv! Han gik ind, men kunne ikke rigtigt komme helt ind, for han kom hurtigt bakkende ud igen, så den opgav vi ret hurtigt.
I den næste kunstgrav som lå i et lille dige, gik han på med krum hals og var hurtig inde i røret. Vi ventede spændt på at høre hals, men der gik kun et par minutter, så kom han bakkende ud med en død ræv. Det var hans første udslæb af ræv, godt gået!
De næste kunstgrave var der ikke held ved , da de ikke var brugbare og i stykker.
Ved 13 tiden gik vi over til et naturgravkompleks ved et lille skovstykke, der var han hurtig nede i et hul og kom op af et andet 5 meter derfra, han gik hurtig ned i hullet igen (- og det skulle så vise sig, at være det sidste, vi så til ham i 26 timer!!) Efter 5 min. kom der en tæveræv op af det ene hul som skudt ud af en kanon og den nedlage vi i fællesskab. Tyson kom dog stadig ikke op og vi ventede på, om han kom eller om der ville komme en ræv mere. Efter et par timer var Tyson dog stadig ikke kommet op af graven og vi begyndte at blive urolige og det blev snart mørkt!
Vi kontaktede så Kennel Klitgaard for at få et godt råd om, hvordan vi skulle forholde os, da det er vores første sæson som gravjægere. Dinne sagde, at vi skulle tage det helt roligt og ikke gå i panik. Vi skulle sætte hans sovekasse ved graven, når det blev aften, hvis han ikke var kommet op inden. Derefter aftalte vi, at vi skulle snakkes ved kl 22.00. Vi kørte hjem til min bror og vendte tilbage til graven ved 22.00 tiden, men der var stadig ingen spor af Tyson og vi kunne heller ikke høre ham. Så aftalen blev, at vi kontaktede Bent næste morgen kl. 8.00, hvis Tyson ikke var kommet op der.
Efter en meget lang nat uden søvn og masser af spekulationer over Tyson, drog vi atter tilbage til graven. Udstyret med lommelygter, skovle og spader (da håbet om at han selv var kommet op var svundet ind) begyndte vi så at grave og kunne kort efter høre hunden halse et sted inde i en 3 meter høj skrænt. Håbet steg og vi gravede på livet løs ind i skrænten, men kunne efter en time konstatere, at der ingen gang var, der hvor vi gravede. Så fulgte vi en gang fra det ene hul som løb langs med skrænten men, som efter hårdt arbejde i 2 - 2½ time, kun viste sig at være en blindgyde. Nu var håbet svundet ind til ingenting. Min bror kom til med forsyninger (tiltrængt) og frisk mod og en hjælpende hånd til graveriet. Efter en kort pause begyndte vi fra det nederste hul at grave for at lede efter en forgrening.
Ved 11 tiden kom Bent med 3 kammerater til for at assistere men hjalp også med at grave. Efter en kort snak hentede Bent Klitgaards brune "Buller" udstyret med pejl og sendte ham ned i graven med line på og lod ham gå ca. 3 - 4 meter ned, hvor han pejlede hunden og retningen af, hvor vi nu skulle grave for at få Tyson ud.
Nu vidste vi jo da hvor vi skulle grave istedet for at grave på må og få. Nu gravede vi et hul direkte ned til der hvor Buller havde været og derefter sendte vi Buller ned igen for at få en ny retning.
Graven var dog for smal til at Buller rigtig kunne komme ind, men nu havde vi et endnu bedre udgangspunkt for graveriet. Bent og kammeraterne forlod os, da de skulle tilbage til den jagt, som de havde forladt tidligere for at hjælpe os. Ud over min bror kom også hans svoger til, en nabo, diverse børn og koner for at hjælpe til.
Efter vi havde gravet yderlig ca. 1½ time ind i skrænten fandt vi 3 forgreninger. Så markerede vi dem og gik til en tiltrængt frokost. Efter en halv times pause var vi tilbage og prøvede at kalde på ham (igen, igen) og vi hørte lyd fra det ene hul (YES - der var sgu´ liv i ham endnu).
Så gravede vi med fornyet styrke langs skrænten i 4 meters dybde og efter en times tid så vi en blodig snude titte frem og ud kom en meget tilsandet og flad hund med en næse på størrelse med en fodbold!! Stor jubel, kolde øl og en meget glad hundeejer. Vi valgte at grave meget af det til igen, da der var farer for sammenstyrtninger og der er børn tæt på området.
Tyson var dog ikke mere træt end han nok kunne have klaret en tur mere i graven!
En meget stor tak for hjælpen og de mange råd fra Bent og Dinne og de mange
hjælpere i Sir bakker.
- Aldrig mere en hund i naturgrav uden pejle udstyr !!!
Mvh.
Jens og "Tyson"
TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER