En gravjægers debut

Af Villy Andersen
Som gammel gravjæger ser man frem til årets gravjagt, som tit kulminerer i vinterperioden, hvor rolletiden starter og tæverævene udvælger de grave, de vil have hvalpe i. Hanræven går af og til med hende i grav og nogle gange kan der ligge flere hanner sammen med en brunstig tæve.
Konsortierne er ved at være færdige med drivjagterne og efterspørgslen på gravjægere med dygtige udsmidere, der vil have deres hunde i naturkomplekserne stiger markant.
Erfarne gravjægere håber på frost og sne, som sender rævene i grav samt tydeligt, i form af spor i sneen, viser rævenes aktivitet ved gravene.
Lørdag d. 5. januar, 2008 begyndte det at sne om eftermiddagen og vejrudsigten sagde sne, men desværre også regn og varmegrader i løbet af natten. Hen først på aftenen kommer der en sms fra Christian, som er med i et konsortium ved Bjerringbro, hvor der er en del naturgrave. ”Skal vi på gravjagt i morgen kl. 9:30”? Jeg ringer med det samme til min jagtkammerat, Steen Bording, som først lige skal have tilladelse af Fruen. Steen er ny gravjæger og er meget tændt og ivrig efter at lære. Det er o.k. og aftalen bliver sendt pr. sms til Christian.
Vi har begge hunde fra Kennel Klitgaard og endda med samme forældre: Odin og Jazz, med et års aldersforskel på dem.
Hundene er meget ivrige, men endnu unge og uerfarne.

Vi er ved 4 gode naturgrave, hvor der til vores store forundring ikke er noget hjemme til trods for, at terrænet er et rigtigt godt ræveterræn.
Steens hund Jazz driller og vil blive ved med at gå i de tomme grave, så vi er noget skuffede, da vi er færdige med at tjekke dem. Dagen har dog stadigvæk 3 timer tilbage, så jeg ringer til et konsortie ved Kongensbro hvor jeg har passet gravene i en del år. Jo var beskeden, vi kan bare selv køre ud og kigge, om der er noget hjemme - og knæk og bræk.

Den første grav er et stort grævlingekompleks, hvor der flere gange før er skudt ræv fra. Odin bliver sat på og går med det samme i grav og kommer op et par gange inden for tyve minutter.
Steen er blevet utålmodig og aflader bøssen og begynder at snakke. Lidt irriteret giver jeg ham besked på, at genlade og være stille. Odin vil ned i et hul, hvor han må stå på hovedet for at klemme sig ned. Hans reaktion siger mig, at der må være noget dernede. Ganske rigtigt - 10 minutter efter står der pludseligt en ræv ved et af hullerne og kigger. Vi tør ikke skyde, da den er for tæt på hullet, hvor Odin risikerer at komme ud fra, når som helst. Den opdager mig og suser ned af skråningen. Jeg er nødt til at løbe frem for at kunne skyde og træffer ræven bagi, men den fortsætter. Øv, endelig en ræv og så får vi den ikke!

Vi går videre til en grav med to udgange. Den ser ikke brugt ud, men jeg har før skudt ræv fra den. Graven er større og dybere, end den ser ud og har flere gange voldt problemer. Odin bliver igen sat på og går atter villigt i grav hvilket tyder på, at der kan være noget hjemme. Vi kan ikke høre hals og Odin viser sig igen efter 20 minutter.
Steens hund får nu lov til at gå i, der er stadigvæk ikke en lyd at høre fra graven. Efter en times venten kommer der stille og roligt en ræv frem. Steen har et perfekt sideskud til ræven, som vil væk fra graven. Den dør i knaldet, få meter fra hullet. Det er Steens første ræv fra grav, så han råber glad og triumferende, "Hvad siger du så Villy". Hans hund er ikke kommet op fra graven, så der er chance for flere ræve i graven. Hold mund og bliv stående råber jeg lidt surt, vi skal have helt ro nu hvis der er mere dernede. Der går en halv time, så springer der endnu en ræv. Denne gang er der mere fart på, men Steen har fået godt sving i bøssen og ræven forender igen i første skud.
Nu bliver Steen stående uden en lyd belært af den første situation. Der går fem minutter, før Jazz kommer op og får sin belønning i form af en grundig rusketur af ræven.
Jeg prøver lige at sætte Odin på igen, hvisker jeg. Det tog lidt lang tid for Jazz at komme op efter at ræven sprang, kunne der være en ræv mere dernede?. Det var der dog ikke.
Da vi så var færdige, udbrød Steen spontant: "Det her er min hidtil største jagtoplevelse!"
Vi snakker dagens oplevelser igennem over en fortjent Jule-Tuborg, og kan derefter køre hjem, mætte af denne dags jagtoplevelser.
Villy Andersen






En gravjægers debut
Steen Bording



































TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER