Novicernes juletur til Næsset 2007

Nu er det ikke fordi jeg på nogen måde føler mig gammel… Med mine kun 39 år på bagen, opfatter jeg naturligvis stadig mig selv, som værende sprød og lækker. Ja, faktisk tror jeg endda, at min bedre halvdel er enig med mig i den betegnelse - hvis ellers jeg presser hende hårdt nok.

Alligevel begynder alderen så småt at sætte sine spor… Ét af de allerførste alderdomstegn, er at man begynder at få problemer med, at finde på nye revolutionerende indslag til Julens ønskeseddel.
Trods familiens utallige rykkerhenvendelser, var jeg den 21. december stadig ikke nået længere end de sædvanlige to ønsker – nye underbukser og varme sokker.

Alt imens jeg febrilsk gennemgik de seneste dages reklametryksager, for om mulige at finde på nye originale indslag til ønskesedlen, så ringede telefonen. Det var Bent fra Kennel Klitgaard som ville høre, om vi havde tid og lyst til en tur til Gyllingnæs Gods den følgende dag.
Det skulle - som Bent som udtrykte - være en rigtig hyggedag, hvor vi forhåbentlig kunne få puttet noget erfaring ind de unge hunde.

Netop denne invitation var særdeles kærkommen. Vi havde i efteråret 2006 købt vores første Jagtterrier på Kennel Klitgaard, og er stadig ekstremt ydmyge overfor opgaven med at håndtere racen korrekt. Vi har i mange år arbejdet med Ruhåret hønsehund, og har derigennem erfaret, at en ydmyg tilgang til nye opgaver, som regel lønner sig på lang sigt.

Alle spekulationer om, hvorvidt vi havde tid til turen var derfor irrelevante. Lørdag morgen kl. 8.30 parkerede vi derfor bilen ved Gylling Brugs. Foruden Bent, kunne vi også sige godmorgen til en noget klatøjet Peder Bastrup… Han havde fredag aften gjort én af de lokale havnebyer usikker, hvilket havde sat sine tydelige spor. Han lignede så afgjort én, der trængte til frisk luft…
Bent og Peder havde brugt køreturen til at lægge en grovkornet slagplan for dagen. Vi skulle starte med at kigge til nogle kunstgrave, umiddelbart uden for Godsets jorder. Derefter ville resten af dagen gå med kunstgrave og naturkomplekser inde på selve Godset.

Ved de første 3 grave skulle Kennel Klitgaards Frigg i aktion. Hun er en lille ilter krøltop og Bent vurderede, at hun ville være den meste velegnede til disse graves konstruktion.
Allerede ved grav nummer 3 var der bid… Frigg markerede graven på en måde, der fejede enhver tvivl til side. Der blev hurtigt stillet op, hvorefter hunden blev sluppet…
Om det var på grund af Friggs iltre temperament, eller fordi ræven alligevel trængte til at strække ben skal være usagt. Resultatet var dog at ræven sprang næsten med det samme, men flugten blev kort, da flere skud ramte den røde røver samtidig. Frigg var lynhurtigt ude af graven, og ræven fik sin velfortjente rusketur.

Herefter begav vi os ind på Godsets jorder… Den første gruppe af grave der skulle kigges til, lå ikke så langt fra produktionsbygningerne, og nu skulle de unge og knap så rutinerede hunde i aktion. Vores egen jagtterrier Kevin, er i gang med sin første jagtsæson, og har indtil videre gjort det ganske fornuftigt. Han havde indtil turen til Gyllingnæs smidt 4 ræve på porten, og den måde hvorpå han markerede gravene, virkede umiddelbart overbevisende. Dog var vi lidt i tvivl om hans driftsikkerhed – mest fordi vi ikke har haft en erfaren hund til kontrolarbejdet.


Det var derfor en fornøjelse, at kunne trække Kevin til den første kunstgrav – også selv om han ikke viste graven den store interesse. Derefter kom Bent med Frigg, som heller ikke var synderligt interesseret i graven. Som den mest erfarne gravjæger i gruppen konstaterede Bent, at der med 100 procents garanti ikke var nogen hjemme.
Derefter gik det videre over markerne til grav nummer to, hvor Peders Jagtterrier Freja på 2½ år skulle ha chancen. Efter at vist påfaldende stor interesse for graven, blev den sluppet og begyndte omgående at halse. Vi ventede spændte på, hvor længe ræven ville holde for trykket, og blev derfor noget overraskede, da der kort efter sprang en lille sort/hvid kat fra graven… Om det var på grund af overraskelsesmomentet skal være usagt, men katten klarede frisag.

Efter at have kigget til yderligere et par grave, gik turen tilbage imod bilerne. Idet vi passerede den første grav, begyndte Kevin imidlertid at vise påfaldende stor interesse for det ene af hullerne.
Bent tilkendegav, at vi da godt kunne slippe ham, men at han ikke troede meget på eksperimentet. Kevin var imidlertid iskold overfor Bents manglende tillid, og strøg omgående i graven.
Da han var nået et godt stykke ind, begyndte han at knurre højlydt, og dette blev hurtigt afløst af fast halsen. Bent fik hurtigt stillet tropperne på plads, og sekunder senere sprang en flot rød ræv fra graven… Min bedre halvdel og Peder stod bedst placeret, og nåede begge at tømmer bøsserne, inden ræven sprang ind krattet – fuldstændig uskadt…
Jeg var selvfølgelig lidt ærgerlig over, at hunden ikke fik valuta for veludført arbejde, men Bent virkede tværtimod nærmest lidt munter over hændelsen. Især det faktum at Peder havde leveret hele 2 blanke forbiere, syntes kun at gøre morskaben endnu større…

Men der var flere grave at kigge til… Turen gik nu ud imod kysten, hvor der lå endnu en kunstgrav højt placeret i et jorddige. Peders Freja markerede omgående graven, men enten var rørene ualmindeligt små, eller også var Freja bredere over ryggen, end Peder ville erkende.
Resultatet blev at Kevin fik endnu en chance, og han gik omgående i grav. Der var hurtigt fast hals, hvilket resulterede i, at ræven gjorde klar til flugt. Da den imidlertid lige ville sikre sig at flugtvejen var klar, fik den desværre øje på Bents grimme ansigt. Af to onder foretrak ræven tydeligvis den arrige Jagtterrier, og røg derfor tilbage i graven, før et skud var muligt.

Kevin arbejdede nu med ræven i endnu 10 minutter, før han opgav og kom ud… Herefter fik Peders hund nu chancen, og ved at trække mavsen godt ind, så lykkedes det nu hunden at klemme sig ind til ræven. Efter endnu 10 minutter stod det dog klart, at ræven nu hellere ville dø i graven, end atter engang at stå ansigt til ansigt med Bent. Derfor blev der nu hanket op i skovlen, og efter lidt arbejde med rørene sprang ræven endelig… Peder kunne dog med et velplaceret skud sørge for at flugten blev kort…

Nu var tiden kommet til at besøge et større naturgravskompleks… Bent kunne fortælle, at Buller - som er én af Kennel Klitgaards erfarne hanhunde - havde siddet i denne grav 3 stive klokketimer, sidste gang man havde besøgt den. Da Frigg er datter af Buller, var det meget naturligt at lade hende prøve kræfter med gravens beboere denne gang.
Frigg markerede omgående graven, og da Bent havde stillet tropperne på plads, blev hun sluppet.
Herefter så vi ikke mere til Frøken Frigg de næste 2½ time… Af og til kunne vi høre en sporadisk halsen fra det underjordiske, men man er vel sin fars pige og Frigg havde tydeligvis ikke tænkt sig, at forlade graven før ræven. Som vi gradvist nærmede os solnedgang, besluttede Bent at tage utraditionelle midler i brug.
Ved at sætte en lang line på Freja og lade hende gå et par meter ind i komplekset, lykkedes det at lokke Frigg frem fra det underjordiske. Bent nåede akkurat at få fat i Frigg, inden hun atter ville ned og slås med kompleksets beboere. Og at hun allerede havde været i kamp, kunne tydeligt ses i hendes ellers så kønne ansigt. Foruden utallige bidsår, kunne der også ses store slidmærker fra øjenregionen til op midt på kraniet. Ikke desto mindre var hun dog indstillet på at gøre arbejdet færdigt, hvis ellers hun havde fået lov.

Da solen nu var gået ned var en spændende jagtdag slut. Både jeg selv og min bedre halvdel havde fået os én på opleveren… Og bedst af alt havde vores Kevin fået lidt mere erfaring ud i gravjagtens svære kunst. Tilbage står kun endnu engang at takke for en dejlig dag på Næsset, og ønske Kennel Klitgaard et Godt og lykkebringende Nytår.

De bedste hilsner
Annie og kim



Der er skrevet to jagtoplevelser fra dagen, da vi har også skrevet om dagen og denne jagtoplevelse har vi kaldt: "En sej tøs" - find den under menupunktet "Jagtoplevelser" her på hjemmesiden





TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER