En sej Tøs
FRIGG SLEMT FORBIDT AF RÆVEN LØRDAG D. 22.12.2007:
- Læs om gravjagten lørdag d. 22. december, 2007, hvor vores Frigg bl.a. blev slemt forbidt af ræv.
Der er skrevet to jagtoplevelser fra dagen - den ene fra et´ af vores hvalpekøberepar, der også var med på dagen med deres TJT-han fra Kennel Klitgaard
Se deres beretning: "Novicernes juletur til Næsset 2007"
Vi har også skrevet om dagen og denne jagtoplevelse har vi kaldt: "En sej tøs" - læs den her:
Da vi kom hjem med Frigg - gjorde vi, som vi altid gør, hvis uheldet er ude - vi vaskede hende straks, skyllede øjnene på hende, gav hende noget smertestillende samt penicilin Til sidst fik hun lidt lun suppe, fordi hun havde lidt et stort væsketab pga. det hårde arbejde i graven. Væsketab er dog meget normalt, når de gravgående hunde arbejder hårdt flere timer i træk i gravene og det er bestemt noget, man skal være meget opmærksom på. Derpå kom hun ind foran brændeovnen og sov straks som en sten.
Allerede dagen efter havde Frigg det tydligt bedre.
Jagtsæsonen er pt. på sit højeste, og igen i år har den allerede indtil videre budt på mange stærke oplevelser.
Her er en lille fortælling om den dag, hvor vores lille kærlige og meget ivrige jagt terrier ”Frigg” blev forvandlet til "voksen".
”Frigg” har vi primært brugt til drivjagt, men hun har naturligvis også sat en del ræve fra grav.
Hun er dygtig til begge dele og har indtil nu formået at passe godt på sig selv i gravene.
Vi havde tidligere på denne dag skudt en ræv for ”Frigg”, og det tog hende kun få minutter at få ræven til at springe.
Det samme var sket få dagen tidligere, her havde hun sat en´ ræv fra grav, men der var to og den sidste, kunne hun ikke rokke ved.
Vores stærke brune ”Klitgaard Elvis” kom til, da ”Frigg” var kommet ud, så vi også kunne få ræv nr. 2 denne dag.
- Tilbage til den dag, hvor "Frigg" blev ”voksen”:
Vi har ofte sagt, at man kun kommer til at kende sine hunde 100%, når de virkelig er i presset jagtsituationer, og det var lille ”Frigg” denne dag.
Vi var kommet til en naturgrav - en grav, der har givet mange spændende jagtoplevelser, og forventningerne var derfor høje. Vi havde været forbi 2 uger tidligere og kunne konstatere, at graven blev brugt.
Jeg havde nogle gode jagtvenner med denne dag, nemlig Kim og Anni som også har tysk jagtterrier, og så var vores gode ven Peder Bastrup også med.
Jeg gik hen til naturgraven og ”Frigg” konstaterede med det samme, at "Mikkel var hjemme".
Kim, Anni, og Peder kom hurtigt på plads.
”Frigg” gik med frisk mod hen til graven, snuden røg i første hul, men hun forsatte dog hurtigt til det næste hul, hvor hun hurtigt forsvandt ned i.
Kort tid efter kom hun op af et tredie hul snurrede rundt og ned igen.
Vi kunne med jævnlig mellemrum høre hals, og det var meget dybt nede.
Tiden gik og til at begynde med flyttede de en del rundt under jorden, men ”Friggs” halsgivning begyndte så småt at komme fra samme sted.
Det var nu gået en times tid, og min erfaring er, at ved en naturgrav af denne størrelse, skal der helst ikke gå mere end 20 – 30 minutter, før ræven springer, ellers kan der nemlig let komme til at gå meget lang tid.
Der var nu gået ca. 2 timer og det var tydeligt, at høre, at ”Frigg” fik nogle slemme lussinger.
Vi kunne tydeligt høre, når ræven tog hende, men hun gav ikke så meget som ”et piv” fra sig, men byttede ”sejt” rævens angreb med at blive endnu mere sur.
Anni hentede en kop kaffe i bilen, og vi lyttede alle med i, hvad der skete under jorden.
Jeg kendte denne grav ganske godt og havde derfor ikke sat hundepejlet (Se evt. menupunktet: "Køb, salg, leje") på Frigg, hvilket jeg straks havde fortrudt.
Vi kunne høre, hvor hun omtrent sad, men jorden var meget hård at grave i og vi ventede nu på at der skulle ske et eller andet.
Vi overvejede at sætte en anden hund i graven, men her er det meget vigtig, at man kender sine hunde for sætter du fx en hård hund i, kan der let ske det, at den hund som sidder foran ræven, kommer i klemme. Det er noget, man absolut skal undgå.
Peder Bastrups tyske jagtterrier ”Freja” er en dygtig hund, men hun mangler endnu en del jagterfaring, da Peder først købte hende i en alder af 2 år. Hun var ikke tidl. blevet brugt på jagt.
Vi besluttede os for at "Freja" skulle snuse lidt til graven og måske også sende hende lidt ind?
Hvis ”Freja” nu gav hals, kunne det være at ”Frigg” og ræven flyttede sig lidt?
”Freja” gik ca. en meter ind, og kom ud med det samme igen.
Nu kom ”Frigg” ud straks efter - efter i alt at have været 2 ½ time i graven. Hun stod nu og kiggede ud på mig fra det hul, hvor ”Freja” var kommet ud af.
Jeg skyndte mig at få fat i hende, da det stod lysende klart, at hun absolut ikke havde nogle planer om at stoppe jagten.
Jeg nåede heldigvis lige at fange hende, og hun var bestemt ikke noget kønt syn.
Hvad der var sket under jorden, kan man kun gætte sig til, men en´ ting er sikkert: ”Frigg” er en sej lille tøs.
Vi rensede hendes sår og skyllede hendes øjne og alt imedens logrede hun blot med halen. Hun var helt ok.
Et par dage efter var hun stadig træt. Hun fik penicillin med det samme og var klar til jagt igen efter kun en uges tid.
Vi lærer noget om vores hunde, hver gang, vi er af sted med dem og jeg lærte mere om "Frigg" på denne dag, end jeg regnet med: "Frigg" er ”sej” og har en meget kolossal stor smertetærteskel, hun giver ikke op. Hun vil helt sikkert blive en meget vigtig brik på Kennel Klitgaard i fremtiden.
Bent Elgaard Pedersen. Kennel Klitgaard
TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER