Discount-hjorte i de Danske skove!

Der er noget luksuriøst over jagt på kronhjorte. Og normalt bliver det forbundet med ejerskab af fint jagtterræn, dyre rifler og eksklusive firehjulstrækkere. Men hører man som os ikke til denne elite, er her opskriften på, hvordan man alligevel får kronhjort på stuevægen derhjemme:
Jagtformen er ganske simpel, uhyre simpel endda! Dyrene flytter sig nemlig ikke ud af stedet – overhovedet ikke. Store kostbare rifler er komplet overflødige, ja faktisk direkte ulovlige under denne jagtform. Selv firehjulstrækkeren kan spares, da de ”nedlagte” dyr ikke skal slæbes ud af skoven. Kødet har du ej heller besvær med, det er nemlig uspiseligt. Trofæet går det også forrygende med, det afmonterer nærmest sig selv – dyret er nemlig rådden, pilrådden endda! Ja, - vi taler selvfølgelig om døde dyr, døde store hjorte! Og der er masser af dem overalt i de danske skove.
Men en´ ting forlanger den særegne form for sport, nemlig at du besidder et helt specielt ”skydevåben”. Det har fire ben og virker kun mod super god pleje og masser af omsorg. Selv anvender vi altid kaliberen; 2x2-terrier-desparatos!
Og nu til jagten!
Den lille tilsølede to-hjulstrukne Fiat bil standser på en nøje udvalgt skovvej, hvor vi naturligvis har fået lov til at lede. Terrænstøvler påmonteres ligesom trækseler og lange liner på de to sindssygt skrigende hunde. Alt er parat til noget, der allermest minder om terrænløb for livet. Forbipasserende og intetanende skovgæster står forbløffede og ser på sceneriet – hvad mon de tænker?
3 – 2 – 1 – 0 – kadaverfræset starter og hundene bestemmer kursen. Det går over stok og sten – forrygende. Rovdyrene ved hvad der venter og det er belønningen i sig selv. De trækker som vanvittige og løber på kryds og tværs for at komme til. Time efter time og atter timer bliver i ugens løb brugt på at fræse i hælene på de to vilde bæster. De ved efterhånden lige præcis, hvad de skal søge efter; - lugten af lig! Luftfærten fra de døde dyr spredes over lange afstande og terriernes fine næser får den let - hvis den altså er der! Det hele handler om at kende sin hund, fik du den; KENDE hunden. Hver fært afføder nemlig sin specielle reaktion hos den enkelte hund.
Pludselig er der noget! Tyskeren med den uhyre fine næse – opdrættet på Kennel Klitgaard - løfter nærmest hele kroppen og signalerer luftbåren fært – speciel fært. Jeg føler mig sikker! Parson Russlen farer nu frem og tilbage i linen – den har sit kropssprog. Spændingen er ulidelig! Sporet følges – langsomt! Under grene og halvt væltede træer, sumphuller grøfter og krat, intet stopper os. Kikket venter forude! Der er noget dødt men hvad? Jo nærmere vi kommer, jo større er spændingen. 50m - 40m - 30m - 20m - 10m luften er umiskendelig rådden; endnu mere rådden og endelig ulidelig rådden. Det døde dyr kommer til syne! Lugten er som en hammer i hovedet – en hjort ligger forendt. Den fandt døden for et par uger siden og har i sin dødskamp skrabt et stort hul med snuden. Vi er som i en rus både os og hundene. De kaster sig over dyret og vi over trofæet. Afrevne pels totter fyger i luften. Men opholdet bliver kun kort, stanken er simpelthen ulidelig.
Og lige til det seneste fund forleden. Terrieren ville ikke ind i bilen og tegnede ”rigtig”. Jeg lod ham gå og godt halvtreds meter fremme foran bilen, lå det afrevne forben af et rådyr. Resten manglede!
På billedet ses vi med fundene fra det seneste år, for blot at vise hjortene!






Tekst: Tom Juhl Nielsen

Foto: Kennel Klitgaard
Fundene 2007 – blot for at vise hjortene.

Søg og find!
Fifi og Biko
Ingrid og Tom




































TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER