Kat og ræv i samme grav

Ja, så er vi indtrådt i år 2007, men vi kan vist lige nå at berette om en jagtoplevelse fra den allersidste gravjagtdag i år 2006.

Dinne havde travlt med arbejdet på vores kennel - bl.a. en stak mails der skulle besvares, de daglige opdateringer af vores hjemmeside www.den-tyske-jagtterrier.dk og hun skulle bl.a. have skrevet godt nytår til vores mange hvalpe/hundekøbere.

Der var et par af vores egne hunde, der trængte til gravjagt, så jeg havde spurgt vores gode ven og jagtkammerat Peder Bastrup, om han havde tid til at tage et smut med til Østjylland på gravjagt.
Peder sagde som altid øjeblikkeligt ”ja tak”, og især denne dag, hvor han ellers skulle skrælle omk. 100 kartofler til nytårsaftensgæsterne.
Vi tog af sted og det skulle vise sig at være en god ide.

Der var dog ikke nogen gevinst ved de første 6 grave, men ved den 7. grav, som normalt var en rigtig god grav og hvor vi havde skudt mange ræve tidligere skete der til gengæld noget:
Håbet svandt dog i første omgang lidt, da vi så, at der var blank vand i begge ender af kunstgraven.
Med alt det regnvand, vi har fået her sidst på året 2006, er det kun naturligt, at de allerlaveste af gravene vil gå under vand.
Der var ca. 2 - 3 cm vand i hver ende af graven, men det var meget mærkeligt, for hunden markerede graven ganske som om, Mikkel var hjemme.
Hvis der skulle være en ræv, ville kedlen naturligvis være tør, men alligevel skulle ræven gå i meget vand for at komme ind til kedlen.
Hunden, som denne dag var vores Buller blev sluppet og det må siges, at han strøg i med fuldt skrald. JO SØRME - ræven var hjemme!
Buller pressede hurtigt ræven frem, men desværre tog han ræven og begyndte at trække den tilbage til kedlen. Han havde nu fået den ind i kedlen og et lille hurtigt slagsmål begyndte. Pludselig kom Buller ud i modsat ende, hvor han var gået ind. Han snurrede rundt og strøg i med det samme, og startede op med meget hidsig hals.
Han arbejde godt nu og kom jævnligt ud for ret hurtigt at gå ind igen.
Til sidst blev det for meget for ræven og den valgte at smutte ud af graven med fuldt skrald.
Peder var klar som altid. Buller var fuldt med ræven ud, men Peder som efterhånden er en meget erfaren gravjæger er sikker - og ræven rullede derfor.
Dagen var redet, en´ ræv er altid godt for selvtilliden, og dagen var jo langtfra slut.

Vi kørte videre til næste grav, en kunstgrav som er 20 meter lang med en´ kedel. Sidste gang Dinne og jeg havde været ved denne grav, havde vi fået 2 ræve, og det var nu ca. 4 uger siden vores sidste besøg.
Vi var kun lige kommet frem til graven og Amanda – en´ af Kennel Klitgaards stærke tævehunde vidste os tydelige tegn på, at her også var ræv.
Amanda stod nærmest ”klynkende” foran indgangen og Peder fandt hurtigt på plads ved den anden udgang. Hun blev sluppet og jeg ilede op og ventede spændt sammen med Peder.
Ret hurtigt kom et kæmpe kattehoved til syne i gravens udgang.
Der var tale om en stor vildkat, som var blevet set på terrænet mange gange.
"Det er bare en kat" - jeg lød måske en smule skuffet, da jeg hviskede det til Peder, for det er klart, at en ræv ville have været langt mere spændende for gravjægere som os.
Katten hvæsede og spruttede lystigt fra graven, og jeg var temmelig sikker på, at Amanda ville aflive katten. Jeg besluttede mig for at gå tilbage til den anden udgang for at samle hende og den måske uheldige kat op, når hun trak den ud.

Pludselig sprang katten fra graven i den ende, hvor Peder stod! Amanda var ikke med og det var da en smule mærkeligt?
Jeg sagde til Peder, at der absolut måtte være en kat mere.
Peder udbrød pludselig: ”Der er sgu også en ræv, jeg så lige hovedet”. Mere nåede vi ikke, ræven sprang og min makker var sikker, og vi havde nu fået en ræv mere denne dag.
Det er ikke så unormalt, at man støder på en kat i ny og næ i grav, men at kat og ræv ligefrem ligger og sover skønhedssøvn i den samme kunstgrav, som vel at mærke kun er små 20 meter lang finder jeg meget usædvanligt.
Jeg har oplevet mange ting i mit liv som gravjæger og bl.a. har jeg skudt en mårhund fra grav her i Danmark, hvilket hører til sjældenhederne og jeg vil tro, at det med en kat og en ræv i samme kunstgrav måske er lige så sjældent?

Nu var vi virkelig kommet i stemning Peder og jeg. Den næste grav var også en kunstgrav, ikke en ret lang grav – kun ca. 15 meter.
Den havde oprindeligt været længere, men efter mødet med en traktor, var der blevet knust nogle rør.
Men i dag kunne alt lade sig gøre! Vi snakkede lystigt om den sidste oplevelse med katten og ræven, og før vi vidste af det, stod vi ved den lille grav.
Da graven er så lille, skulle Peder gøre sig klar med det samme.
Peder nikkede, han var klar. Amanda stak snuden i graven, og hold da fast, hun begyndte at klynke af bar iver lige med det samme.
Jeg nikkede til Peder – den var god nok og slap hunden. Der gik kun få sekunder, før der lød 2 hurtige skud fra den ende, Peder stod ved. Ræven var skudt.
Tre ræve - vi havde gjort det godt og klokken var kun omkring 12 middag.
Vi var enige om, at vi ville holde med at jage ved 13-tiden, da vi havde et godt stykke vej hjem tværs over Jylland og vi havde jo allerede haft en rigtig god gravjagtdag.
De næste 4 grave var der intet hjemme.
Vi kunne lige nå en´ grav mere, en naturgrav med ca. 10 udgange. Igen var det Amanda, der skulle prøve lykken. Hunden vidste tegn på aktivitet, men markerede dog ikke så tydeligt.
Min erfaring er, at det i nogle tilfælde kan være svært at lugte, om det er helt frisk fært eller måske daggammelt fært ved en naturgrav.
Amanda blev sluppet og af sted gik det. Efter kun ca. 5 minutters arbejde under jorden arbejdede hun nu så hidsigt, at jeg ikke var tvivl om, at der var noget i graven.
Det var virkelig flot hundearbejde hun skiftede rigtig godt og havde været oppe i alt 6 gange på 20 minutter.
En´ af de gange, hun kom op, kom hun fra et hul, Peder og jeg havde svært ved at komme til at skyde fra. Jeg forsøgte derfor at flytte mig for at kunne få et bedre skud, hvis det nu skulle vise sig, at være der Mikkel ville springe fra.
Heldigt, at jeg havde flyttet mig: Ræven sprang netop fra denne udgang! Jeg måtte bruge 2 skud, men begge skud traf ræven.
Efter få minutter var Amanda kommet ud af samme udgang og fandt hurtigt frem til den døde ræv.

Vi nåede hjem til en dejlig nytårsaften - og kartoflerne var skrællede ;-)
Alt i alt en rigtig dejlig afslutning på årets sidste gravjagtdag i år 2006.
Bent Elgaard Pedersen.



TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER