Thor insisterede - han ville afsted. Dec.2006

Jeg kom hjem fra arbejde en mørk og kold torsdag allerede midt på formiddagen. Jeg er jo gået meget ned i arbejdstid udenfor kennelen i takt med, at det kræver mere og mere arbejde herhjemme på Kennel Klitgaard, hvilket passer mig helt fint.
Jeg elsker at arbejde med hundene og selv om vi har mange, er der ikke en´, der ikke bliver luftet hver dag.
Jeg både går, løber og cykler ture med hundene og kører ofte til både stranden og skoven med bilen fyldt af terriere.
I jagtsæsonen bliver alle vores hunde flittigt brugt – ikke mindst af Bent og de hunde, som lige har været på jagt og naturligt er trætte og godt brugte derefter, får kun meget korte ture dagen efter. Det betyder samtidig, at jeg i jagtsæsonen hele tiden har nogle hunde, der skal have enten ”den helt store tur” eller andre, som lige har været på jagt - og bare skal lidt ud af hundegården og luftes en mindre tur.
Dagene er korte her i december og det bliver hurtigt mørkt på denne tid af året. Jeg gik derfor straks i gang med at ordne hundegårdene og fodre, inden jeg begyndte at lufte nogle af dem. Jeg nyder hvert et sekund, jeg bruger sammen med hundene. Bortset fra min mand, der altid er glad for at se mig, er der vel ikke noget så livsbekræftende som at arbejde med hunde? De er jo altid glade.
Nogle af hundene bar også denne dag bræg af, at de trængte til at slappe af efter nogle hårde jagtdage. Vi var midt i jagtsæsonen og heldigt for mig, for så slap jeg for adskillige kilometer på cyklen eller benene denne dag, og kunne måske så bruge lidt tid på at tjekke et par grave. Vinden var temmelig barsk og stod direkte ind fra vest. Det måtte da betyde, at der var en chance for ræv i grav? Frostvejr havde vi endnu ikke haft meget af, selv om vi var ved at nærme os midten af december og det var stadig så varmt i vejret, at Mikkel sagtens kunne ligge over jorden og slappe af i noget græs.
Nu var jeg jo i god tid, og der var stadig ca. 2 timer til solen ville gå ned efter jeg var færdig med hundegårdene og fodringen. Jeg manglede kun at gå med to hunde – den ene af dem var Thor. Jeg besluttede mig for at køre en tur ud til en grav ikke så langt fra, hvor vi bor. Jeg gik om i gården med en snor i hånden, jeg havde endnu ikke helt bestemt mig for hvilken hund, jeg ville have med.
Thor så mig straks komme der med snoren og gik helt agurk, som ville han sige: ”Tag mig - det er min tur”.
Thor havde stået i hundegården dagen før og havde her ikke vist tegn på forståelse for, at vi havde taget 5 andre terrier ind i bilen til en drivjagt i Østjylland. Jeg valgte derfor Thor, han var bare klar! Da Thor og jeg kørte af sted, lød der konstant "små klynk" fra hundekassen, hvor han sad i. Jeg kørte ud på grusvejen og så startede han med at halse lige indtil, vi var ved graven. En snor på Thor og af sted det gik.
Denne grav har vi tit skudt ræve fra, men i år havde vi indtil da kun været her en´ gang og uden held.
Det er en kunstgrav på ca. 20 meter og den ligger i det fri med rigtig gode skudchancer. Jeg nærmede mig graven og Thor var meget tæt på at trække mig med ind i røret af bar iver. Han halsede nu meget ved indgangen og viste mig tydeligt, at Mikkel var hjemme. Jeg havde ladet geværet, Thor blev sluppet og for´ af sted ind i gangen. Jeg stillede mig midt for begge indgange i tilfælde af, at de skulle bytte plads i kedlen. Thor er meget stærk og chancen for, at de skulle bytte plads var dog lille - men som min kloge mand ofte siger "på gravjagt kan alt ske" ;-)
Og så sprang ræven, men Thor var desværre alt for tæt på, så jeg opgav i første omgang at skyde. Heldigt for mig, drejede ræven hurtigt til højre og Thor tabte afstand. Skuddet blev muligt og ræven døde i skraldet. Nu måtte Bent blive stolt af mig, når jeg kom hjem!
Thor kom frem til Mikkel, og rusketuren begyndte. Thor havde heldigvis ikke nogen skrammer og vi kunne slutte af med en "hotdog" i den nærmeste pølsevogn til både Thor og jeg, naturligvis ;-)
Dinne Elgaard Pedersen


TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER