Grimme klø til Amanda, 2006

Med så meget vand, som vi har fået i år (2006), kan det ikke undgås, at mange af rævegravene står under vand - både naturgravene og kunstgravene.
Hvis der skulle være en fordel ved det, er det nok, at de grave som så er fri for vand bliver brugt mere flittigt.
Her 2. juledag, 2006 havde Peder og jeg en times tid, vi lige kunne afse til lidt gravjagt. Vi havde en helt bestemt grav i tankerne, helt nøjagtig en kunstgrav, som vi har lagt ved Klegod for 3 år siden.
Denne grav har vi skudt ræv fra hvert år og gerne omkring juletid.
Snakken gik lystigt og forventningerne var høje på vej derud. Kunstgraven ligger tæt ved Vesterhavet og er 20 meter lang. Den er lavet af de 6-kantede rør samtidig med at vi så har valgt at lave kedlen noget støre end normalt.
De kedler der følger med, når man køber sådan en grav er lavet af fliser og har en diameter på 40 gange 40 cm. Vi har i stedet i denne grav lagt en rund kedel med en diameter på 60 cm.
Amanda var den heldige hund - eller måske ”den knap så heldige”, som skulle prøve kræfter med denne ræv:
Vi ankom til Klegod og Amanda, Peder og jeg drog mod graven.
Amanda var i snor, for der var to heste, som havde fået hendes fulde opmærksomhed, de var meget tæt på, hvor kunstgraven lå.
Amanda stak snuden ind i kunstgraven, og med et var hestene glemt.
Hun markerede ikke ræv, som hun plejer og jeg fik en lille mistanke om, at der måske kunne side en grævling.
Peder gjorde sig klar og Amanda blev sluppet. Hun for´ af sted og fik lynhurtigt kontakt med "udyret". Amandas hals var meget hidsig og jeg var klar over, at der snart ville blive fuld kontakt.
Så bragede de sammen og det lød bestemt ikke godt, men kort tid efter kom Amanda ud i modsat ende, som hun var gået ind. Hun snurrede rundt og gik i igen.
Nu arbejdede hun rigtig fint med ræven og kom ud et par gange og skiftede rør, men lige lidt hjalp det. Pludselig tabte hun tålmodigheden og gik for alvor til den, og ja det lyder bestemt ikke godt, når dette sker - men min erfaring siger mig, at det ofte lyder meget være end det er.
Efter et stykke tid - ca. 10 minutter kom hun til syne igen og det var ikke et kønt syn. Amanda blødte meget ud fra munden og ”hun havde nu nået det røde felt”. Jeg var derfor klar over, at jeg ikke kunne kalde hende til mig nu. Jeg var derfor besluttet på, at jeg ville tage hende, så snart hun viste sig - og det vidste hun med det samme, hun kom ud og så mig.
Amanda og jeg løb nærmest om kap, jeg ville stoppe hende i at nå den anden indgang, men hun havde i midlertid ikke nogen plan om at stoppe jagten. Jeg nåede den anden indgang, men kun lige for at se røven af Amanda, som røg i med fuld skrald.
Pis, tænkte jeg - nu får hun nok en rigtig stor røvfuld, men mere nåede jeg ikke at tænke, for i samme øjeblik skød Peder. Mikkel rullede derefter flot rundt på marken - stendød!




Amanda var allerede få timer efter jagten hævet meget i hovedet og hun fik slemme rifter på halsen, samt på det ene forben. Hun fik ligeledes et bid ved det ene øje.
Hun er dog stadig ved frisk mod her til aften og ikke nogen tvivl om, at en god nats søvn foran en dejlig varm brændeovn, og med maven fuld af Dinnes frikadeller vil gøre det hele lidt bedre.
Det blev så til en´ ræv mere og vi har allerede skudt en hel del i år. Det tegner til at blive en helt god sæson.
Bent Elgaard Pedersen








TYSK JAGTTERRIER – DEUTSCHER JAGDTERRIER – GERMAN HUNTING TERRIER – JAGDTERRIER